...... ikke til hverken kaffe, sandkage, eller boller, som Fru Murermester Jessen ellers så åndfuldt udtrykte det.
Men til nogen, der nusser mit hår, klapper mig trøstende på ryggen, og blidt mumler et: "Så så - det går over igen."
Og ikke bare på én måde - I ved, den dér sædvanlige, der opstår når feberen raser, øjnene blankes, og stemmen lyder som et grødet jordskælv. Den har ellers væltet min krop fra midt på natten, hvor mit immunforsvar kaldte til angreb på hvad-det-nu-end-er, der har invaderet mit vakkelvorne system, og fyrede op under kedlerne - med ømme muskler og led, samt underlige uddunstninger og mærkværdige smage til følge.
Selv min kaffe smager af det, der kan lugtes når de lokale bønder plastrer de stadig frosne marker til med våde rester fra svine- og koproduktionen.
Æv.
Men jeg trænger også til at høre nogen, der lige som jeg er fortvivlende klar over, at verden endnu en gang er ramt af fascismen og nazismens dødelige svøbe. Klar over, at en magtliderlig narcissistisk megaloman, sammen med en uduelig svindler, der lever på andres opfindelser - er på vej til at slå sig sammen med en vodkatyllende diktator, for at dele verden i to store, grove klumper.
Det kan godt være, at min feberrasende hjerne er dumpet ned i en sortseende, ildelugtende version af den verden, jeg rent faktisk håbede på var nogenlunde i orden. Men - det kan da ikke kun være mig, der ser verdens realiteter i klarhedens grå lys ?
Der må da være flere, der er ved at fatte at den dér "Oogie frem Muskogie", har alt for meget magt. Og at han - sammen med sin "Pal" The Dictator of The Chained States of America - i store grove klumper river det væk, der tidligere var alt, hvad der stod imellem krig og fred.
Min feberhede hjerne strømmer over med det ene utiltalende billede efter det andet. En valgt - det påstår de da - halvhjerne, der er ude af stand til at fatte virkeligheden, og hvis mor menes at have sagt : ""Ja, han er en idiot helt uden almindelig fornuft og ingen sociale færdigheder, men han er min søn. Jeg håber bare, han aldrig går ind i politik. Han ville være en katastrofe."
Og uanset om hun har sagt det eller ej - så er det glasklart ramt lige i bullseye.
Og billeder af en X-ejer, der raser mod alle de, der afslører hans løgne. Kalder højtuddannede og intelligente mennesker for alt muligt svinsk - uden at opdage, at ordene rammer ham selv som en boomerang.
Eller billeder af et Kina, der lige så stille udvider sine påvirkningsområder, og tilbyder os alle de varer, som fanatikeren i "Guds eget land" pludselig mener skal plastres til med uhyrlige afgifter.
For ikke at tale om grå/hvide billeder af svampeformede skyer, der "puffer op" overalt i horisonten, såfremt knaldperlerne på begge sider af Atlanten får magt, som de har agt.
Jamen for pokker da...............
Indrømmet - jeg er sortseer lige nu. Men for første gang i mit liv - og jeg har skam været sortseer før i det her liv - virker det som om mine sorte syner har en egen evne til at blive virkelighed. Helt uden nogen form for hjælp fra mig eller mine medbeboere her på planeten.
Alt er åbenbart lagt i hænderne på en håndfuld selvtilstrækkelige, magtliderlige, egoistiske narcissistiske megalomaner, der ikke ser ud til at ville stoppe, før de er de eneste der er tilbage.
Så jeg trænger - både til at blive nusset igennem min hastigt forværrende influenza - eller hvad det nu så end er for en bette virusfyr, der har invaderet min krop - og til at kunne være en del af den eneste bevægelse, der vil kunne redde os alle fra Idioternes Fremmarch før det er for sent.
Men det er det sikkert nok allerede.
Det eneste, jeg kan gøre for mig selv lige nu - udover at drikke masser af vand og sørge for at min krop får nok af råvarer til energifremstilling - er at huske på, at jeg lever NU.
Og at jeg ikke kan gøre noget ved det, der allerede ER sket, men skal finde modet til at gøre noget ved det, der KAN ske.
I Sindsro.
