Andre Sider af mig

fredag den 3. april 2020

Der vrides og vendes.


Der var noget, der gik op for mig i dag.

Sådan, men jeg var i hænderne på én af de utroligt dygtige mennesker, der er her på rehabiliteringsafdelingen på Svendborg sygehus. Hun havde sat sig som mål, at hjælpe mig med at få gang i det, der med et fint ord kaldes peristaltiken  (ja, du har ret. Det er et link til an forklaring på det der fine ord), eller det, vi andre kalder....... nå nej, det må jeg jo ikke skrive i sådan en pæn blog.

Så si'r jeg det da bare på jysk - for så ta'r ingen skade af det. Jysk er jo sådan et nydeligt sprog, som alt kan siges på uden at skabe ravage - især hvis man hedder De Nattergale.

Så her kommer det - å ganske alminnelich jysk:

A sku' ski'e, sku' a.

Men det var tarmene i min venstre side af kroppen ikke helt enige med mig i. Faktisk var de så uenige, at de helt havde nedlagt arbejdet - både fordi de var mobsede over, at der ingen aktive smertereceptorer var tilbage i hele venstre side af kroppen, og så fordi jeg slet ikke  - efter deres mening - havde taget nogen form for hensyn til mængden af mad, jeg havde nedsvælget de sidste to dag.

Så nu stod den der arme, men faktisk rigtigt dygtige SSA'er og forsøgte at overtale mine venstre (ja de højreliggende havde skam intet problem - de ville mere end gerne arbejde for føden) tarme til at lade maden passere den vej, al mad nu en gang s k a l igennem.

Og så var det, at det gik op for mig - da hun havde fået mig placeret i en stilling selv Carl Mar Møller ville finde utroligt lidt sexet - at NU vidste jeg det endeligt.

Det, jeg siden jeg var dreng havde ventet på at finde ud, stod nu lysende klart for mine smerteplagede øjne.

Sådan......... føler en klejne sig, når den er blevet vredet i facon.

Om det virkede ? Det, er da virkelig en detalje i forhold til denne for mit liv så vigtige erkendelse, men ja, gu' virkede det - sammen med den liter Movicol afføringsmiddel, jeg havde nedsvælget sidst på natten, fik klejnevrideriet en sand strøm af....... nå nej, det er jo en pæn blog det her.

Men imorgen skal jeg sikkert det samme igennem nok en gang. Så det er vist godt, at jeg har valgt at leve livet Én Dag Ad Gangen - og at jeg har Sindsro til at kunne acceptere det, jeg ikke kan ændre.