Udenfor mine vinduer frostknaser sneen i gadelampernes blege lys. En natugle tuder bekymret, over den stille nats mangel på lyd, fra de mus, den ville have haft som natmad. Ræven skutter sig, mens huskatten hygger sig i mit varme hjem.
Stedet, hvor jeg netop har set episode ti af den første sæson af Stargate SGI. Og i guder, hvor jeg dog nyder det. Samtidig med, at jeg underbevidst føler trang til at invitere alle de nataktive væsener indenfor i varmen, men godt ved at det er en umulighed - alene på grund af deres iboende trang til at æde hinanden - så vrimler min fjernsynsskærm af underlige væsener, der ene og alene har til formål, at udrydde os mennesker.
Men som i alle go'e serier, sørger heltene for at det ikke sker, og at vi alle - the american way - kan læne os tilfredse tilbage i sofaen, slubre lidt mere kaffe i os, og se frem til næste "Det'-sgi-lige-før-Jorden-bli'r-udryddet"-afsnit af endnu en af de never ending stories, der er så uendeligt mange af.
Yoummmmmmm.....
Men skulle det nu virkelig ske - at vi opdagede, der havde været besøgende fra andre planeter eller universer her på vore lille hyggelige blågrønne stenklump - og at de havde efterladt teknologier eller redskaber, vi stadig mangler et par hundrede år om at være istand til at fatte - så ville verden som vi kender den, være en saga blot.
I løbet af meget kort tid, ville allerførst religionerne styrte i grus, og planetens beboere ville rædselsslagne forstå, at de var blevet bundet en masse løgne på ærmet.
Dernæst ville alle verdens regeringer begynde at knage i fugerne, og oprørske menneskemængder begynde at flokkes i gaderne - af nøjagtigt samme grunde. Fordi planetens beboere ville rædselsslagne forstå, at de var blevet bundet en masse løgne på ærmet.
Hvorefter en eller anden lille halvskaldet såkaldt regeringsleder, ville mere end overveje at afprøve alle de dér mega samlinger krudt og atomer, han havde fået skrabet til sig - med et næsten øjeblikkeligt gensvar af samme kaliber fra andre pressede regeringsledere, der ville se det som en måde at undgå sandheden på.
Altså - at få bevis for, at vi aldeles ikke er alene i universet, og at vi har været under overvågning i - måske- årtusinder - det ville risikere at kunne være slutningen på dén civilisation, vi har i dag. Og slutningen på livet på Jorden.
Sådan på kort sigt.
For universelt set, har vi mennesker og den natur/kultur vi lever i, kun været her ganske få øjeblikke af Jordens samlede eksistens. Og selvom vi tager højde for de millioner af år, det siges at have taget før livet endelig havde mulighed for at opstå, her på det, vi kalder "Hjem", så er der stadig så meget tid at rutte med, at indtil flere civilisationer på vores niveau - eller måske endda højere - ville have kunnet eksistere indtil de udslettede sig selv.
Hvorefter de naturlige kræfter på jorden - pladetektoniske bevægelser, indslag af meteorer, "survival of the fittest", og alt muligt andet - ville sørge for at efterlade så godt som ingen spor af, at disse havde eksisteret.
På den måde, er vi måske slet ikke - som nogen ellers tror - "Skabningens Herrer", men muligvis kun et ud af utallige "forslag", i et evigt pulserende, og evigt livskabende Univers.....
Men serien er nu meget god - det' femte gang jeg ser den........
