Andre Sider af mig

mandag den 16. juli 2018

Der er mange måder at vågne på............


 .............har jeg fundet ud af.

Og en af dem er den rent praktiske, hvor jeg forlader nattens sovende aktiviteter, til fordel for de mere dagsvågne. Det kan til gengæld opleves på mange forskellige måder.

Startende med den der, hvor dagen begyndes med et tigerspring ud af sengen, og hjernen bare er i fulde omdrejninger fra det splitsekund øjnene begynder at åbnes, parat til at klare det hele, næsten påklædt inden mine fødder rammer gulvet......

 - over den mere rolige, hvor sengen forlades med langsomme, afslappede bevægelser og hjernen småsludrende følger trop, mens jeg stadig lettere søvnpåvirket halvforvirret leder efter den der sok, der aldeles ikke vil findes........

 - til den fuldstændigt umulige, hvor det at vågne bare føles som et mareridt forklædt som en dagdrøm, og hvor både kroppen og øjenlågene indædt bandende nægter at bevæge sig så meget som en milimeter, mens hjernen desperat holder fast på de sidste rester af den der fuldstændigt vanvittige drøm, der har fyldt størstedelen af natten, og armene nægter at give slip på både pude og dyne.

Og endelig er der blandingen af alle tre -  hvor jeg pludseligt opdager at jeg ikke længere ligger i sengen, men allerede har foretaget det der tigerspring ud på gulvet - med fuldt åbne øjne - og alligevel er nødt til at sætte mig ned på sengen igen, mens øjenlågene uimodståeligt finder vej tilbage til lukket position og hjernen beklagende fortæller mig, at det var en fejl - jeg skal slet ikke op nu - jeg kan godt lade være med at vågne - det er sikkert alt for tidligt - jeg skal intet og kan lige så godt finde tilbage til Morpheus arme igen........

Hvorefter jeg stadig dynevarm lader mig glide tilbage mod den der uimodståeligt lokkende vandrette position, og de sikkert ventende drømme, fyldt med lokkende oplevelser og......

84.

Det dukker op i min næsten nedslukkede hjerne uden varsel og uden forklaring. Fireogfirs. Altså tallet fireogfirs.  Et ottetal og et firtal. 8 4 .Ganske lysende klart, og helt hundrede procent sikkert uden nogen former for kontakt til eller sammenhæng med noget som helst andet, min hjerne eller mine drømme har haft gang i på vej mod noget som helst.

Fantastisk irriterende.

I kender det sikkert selv ganske godt. At være på vej tilbage i søvnland, med retning ned under den der dejlige, varme, og ganske givet helt livsnødvendige dyne - og så pludselig opdage at der står én - og kun én - tanke tilbage i hjernen. Og at samme tanke gør det et hundrede procent umuligt at kunne fortsætte bevægelsen ned mod det put and snork-sted, kroppen ellers allerede har påbegyndt.

Hvorefter der kun er én ting at gøre. Vende den nedadgående bevægelse til en opadgående - og stå ud af sengen.

Sukkende, bandende, øjengnidende - og stadig spekulerende på det der tal, der ganske uden nogen form for sammenhæng dukkede op, og ødelagde et ellers snart genoptaget godt forhold mellem mig og Søvnens Guder og Gudinder.

Og først da jeg tillader mig selv at bruge Sindsro'en på situationen, og gi'r fuldstændigt slip på tallet - fordi jeg ikke kan andet - damper det af igen. Hvilket min stadig lettere søvn og drømmepåvirkede hjerne tillader det at gøre, efter jeg i tankerne har plantet det på fronten af et godt gammeldags lokomotiv, der straks derefter afgår fra perron fire med dampen stående op i en røgfane fra skorstenen og et skingert fløjt til afsked.............

Lidt senere kan jeg så sidde i ro og mag med min nybryggede morgenkaffe, og lade hjernen danse fandango med morgenens erkendelser, inden jeg tager mig sammen til at beskrive dem herinde. For jo, der er skam erkendelser i den morgenoplevelse, jeg netop har beskrevet.

Erkendelsen af, at jeg tidligere kunne have brugt netop sådan en situation til at spekulere mig tosset og direkte ned i flasken igen. At den - i al sin simpelhed - indeholdt alt, hvad der skulle til for at vække lysten og trangen til live igen.

Og erkendelsen af, at en simpel gennemgang af situationen - med Sindsro til at acceptere at den måske ikke kunne ændres , Mod til at ændre den hvis den kunne, og Visdom til at kende forskellen - var istand til at  gøre den til det, den nu engang var.

Resterne af en nats drømme og oplevelser - ædru og på vej ind i de eneste fireogtyve timer, der betyder noget.

Dagen i dag.