.... når solen smiler, vandet vugger, og krofatter laver go' mad.
Og nej - det her kommer ikke til at være nogen slet skjult reklame for hverken øen, jeg bor på - naturen på samme - eller den vanvittigt go'e mad og betjening på et bestemt langelandsk spisested.
Næsten ikke, ihvertfald.
For naturligvis vil der - som i alle mine indlæg - være let maskerede hentydninger til alt det, den her lange vidunderlige ø har at byde på. Det være sig de mange forskellige oldtidsminder, øen er fyldt med - de mange træfyldte områder og den mylderfyldte natur - eller de mange, smagspragtfulde spiseteder, der er drysset gavmildt over landskabet.
Så hvad enten du har lyst til fisk-ad-libitum, stegt flæsk i uhyrlige mængder, Danmark's måske største tartelet, burgere som englene ville elske - eller pizza, pasta, pragt-is, og pæne portioner slotsmad - kan du finde det hele hernede.
Og det' jo ikk' så ring' endda - når jeg nu alligevel ikke kan lade være med at berømme den ø, jeg flyttede ned på for snart otte og et halvt år siden.
Det var nu ikke derfor, at jeg valgte øen. Men nærmere fordi, jeg trængte til nye omgivelser, og nye venner. Dem, jeg efterlod på Djursland - jep, jeg flyttede fra Djursland, selvom der er vidundersmukt - var dejlige, søde, nærværende, og tætte - måske alt for tætte.
For de blev nærmest tvunget til at tage stilling, efter både min erkendelse af mit misbrug og min partners fraflyning. Og dét - er ikke altid en go' ting at kæmpe med, når man er ny-ædru.
Så da muligheden bød sig, og jeg alligevel ville være nødt til at flytte fra det hus, jeg elskede - men som var for dyrt for mig at bo i - blev det Langeland, og samtidig genoptagelsen af et bekendtskab, der havde ligget alt for stille. Ikke en ny partner, men nok nærmere en 30-årig platonisk kærlighed.
Og - viste det sig - to nye, brændende kærligheder af de helt store.
Kærligheden til min vidunderlige misseprut Lucifax (find ham på Fjæset) - og kærligheden til Langeland.
Lige siden, har begge dele vokset sig større og større - og det samme har min nydelse af det, der tilbydes på øen.
Så - (Advarsel !!! Det her er r e n reklame) - derfor vil jeg for en gangs skyld være så direkte, som jeg overhovedet kan være - og bruge det her blogindlæg på også at ønske mine venner Brian og Amanda et megastort Tillykke, med købet af den kro, de har forpagtet i et godt stykke tid.
Samt glæde mig over, at der vil kunne blive sat endnu flere rekorder i Stegt Flæsk, og hvad de to nu ellers finder på af go'e guffeting fremover.
Derfor - når solen smiler, vandet vugger, og maven kræver sit - ville det måske være på sin plads, at kigge forbi kroen i Humble, og nyde tilværelsen.
Jeg ved da godt, som jeg også påpegede tidligere, at der findes mange andre spiseteder på øen. Go'e steder, med velsmagende mad til rimelige priser, med hyggelig betjening og smil ad libitum - noget, langelænderne er gode til, og ikke bare hvis de kan li' dig - men lige netop den dér bette kro i Humble, ligger tæt på mit hjerte.
Naturligvis elsker jeg også kaotisk gourmetmad, friskfangede fisk, helstegte pattegrise, og alt det andet spiselige, øen byder op til. Så du, kære læser, må endelig ikke se det her som andet end det, det er - en lykønskning til de nye ejere på kroen her i byen, hvor jeg bor.
Og hvad enten du vælger det ene sted, eller det andet - er det jo fuldstændig op til dig at afgøre, hvad din mave har brug for. Du k a n jo nå igennem mange af stederne, mens du holder din ferie hernede - og eftersom du sikkert ikke når gennem dem alle, kan du jo bare komme tilbage igen - og fortsætte nydelserne.
For hernede - står nydelserne ligefrem i kø, for at blive indtaget.
Det hele - bare Én Dag Ad Gangen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar