Og hvad er det så lige man skal skrive herinde, når man nu har fået taget sig sammen til at oprette en blog herinde i Google? Al begyndelse er jo som bekendt svær - men så svært kan det da heller ikke være.
Mon ikke jeg skulle prøve at skele til bloggens hovedtitel - Hverdage - og gå ud fra det, når jeg skriver herinde.
Så kan I jo give mig de hak i tuden, I nu synes jeg fortjener - hvis ikke mine hverdage virker til at være interessante nok.
Den her hverdag lader nu til at køre godt nok. Min kære kvinde har været på arbejde, og jeg har lavet ting i hjemmet - I ved, støvsuget, vasket gulv, skrællet kartofler, og hvad der nu kommer sådan i løbet af en ganske almindelig hverdag i et ganske almindeligt hjem. Lige bortset fra, at jeg stadig ikke ved hvorfor jeg fik hjertekrampe både torsdag nat og fredag nat for fjorten dage siden.
Men pillerne virker - tror jeg da nok. Hvis ikke virkningen er mest oppe i mit hoved og jeg bare bilder mig ind, at jeg har det godt. But who cares - så længe jeg har det godt og ikke får flere hjertekramper.
Arbejdsmæssigt? Glem det - der er stadig ingen der har fundet ud af hvorfor jeg fik det anfald i julen sidste år - så derfor ved jeg ikke om jeg må køre igen - og derfor er der heller ingen vognmænd der ringer og har ustyrligt brug for mig.
Så er det da godt, at min papdatter har brug for mig - for os :-) Siden hun flyttede for sig selv, er det gået op for mig, at man får en helt ny slags glæde i kroppen, når børnene flytter hjemmefra. I ved, den der glæde, der dukker op når de ringer hjem og har brug for én.
Min kvinde har også brug for mig - selvom jeg vist nok ikke er den letteste at leve sammen med i øjeblikket. Men det går vel over - det der med ikke at være så let at leve sammen med lige nu. Det andet - at hun har brug for mig - går forhåbentlig aldrig over - nogensinde.
Så alt i alt - en ganske normal hverdag i dag - og bloggen er godt begyndt. 8-)