Dagen efter

Og så gik den næste dag - endnu en af de der hverdage, der bare har det med at gå helt af sig selv. Jeg skulle have været inde ved hjertelægen - men det blev cancelled fordi jeg havde haft de to anfald. Suk. Så et eller andet sted må det vel betyde, at jeg har det ok med mit hjerte - eller sådan noget.

Min lille Conniemor er på hospice. Hun har efterhånden været der et godt stykke tid - men det lader til at der ikke er så meget tid tilbage at gøre godt med for hende. Vi besøgte hende igen i dag - og gud, hvor hun efterhånden ser ud til at ville give slip på livet. Hun er så dybt smertebehandlet, at hun glider ind og ud af virkeligheden - men når hun er til stede, lyser hendes øjne af kærlighed til os. Gudskelov for steder som Hospice Djursland, hvor terminalt syge mennesker kan få mulighed for at tilbringe deres sidste dage.

På søndag bliver Conniemor 77 år gammel.......... og jeg tror ikke hun bliver mange dage ældre end det.

Jeg tror, jeg vil bruge min blog om hverdage, til at fortælle noget om hende, så der på den måde altid vil stå et minde om hende på nettet - for intet forsvinder fra nettet - nogensinde....

Min elskede kvinde og jeg vil om lidt tage endnu et kig på Tandbørsten - det kan jo kun blive bedre..

Hverdage - hvad skulle vi gøre uden dem?