Natten vækkede mig.
Ikke hvislende og stille, som så mange gange før, men svedende og brændende. Først var jeg ikke sikker på, hvad der var gang i, og regnede med at det bare var Lucifax, der havde flyttet på sig - eller måske nogle udefra kommende lyde.
Indtil jeg mærkede min venstre arm og side. Den storbrændte, stak, myldrede, og var skiftevis iskold og brandvarm. Igennem mange måneder - faktisk helt siden mine propper i februar 2020 - havde jeg vænnet mig til, at min venstre side levede sit eget liv - sådan helt uden nogen form for énshed med den højre side af kroppen. Med manglende smertesans, og en nærmest konstant subjektiv brænden i venstre arm / objektiv kølighed på huden.
Nu brændte den bare.
Hård, kraftig brænden, der trak svedperler på panden, og fik mig til at gribe ud efter termometeret for at måle den sikkert skyhøje feber, der måtte ligge nedenunder.
36,9
Overbevist om fejl i termometer eller dårlig placering i nederste udgangshul gentog jeg seancen.
36,9
Suk. Trods perlen af sved på panden, og vulkanbrænden i armen - ingen feber. Og dermed - heldigvis - heller ingen ny, spændende sygdom på vej i kroppen. Tror jeg da ikke. Bare min krop, der på fornemste vis endnu en gang viser sig fra den side, den har "leget" med i lidt over 2 år.
Lucifax blev nu ganske fornærmet. Han er min kat - en tilløbende godt 5 årig hankat, der elsker mig overalt, og som jeg har en grænseløs kærlighed til. Han kom i september '21, og har sin helt egen historie, som du enten kan finde på min Facebook, eller læse her i et senere indlæg. Ventetiden vil være dét værd, så klap du bare hesten og vent på Historien Om En Kat.
Og han synes aldeles ikke, at det er Comme Il Faut, at stå op midt om natten, når man nu putter så ganske godt helt tæt ind til farmand, og ligger og småspinder. Men skidt - han bli'r nok god igen. Om ikke andet, så når morgenmaden bliver serveret for Hans Højhed - om et par timer.
Lige nu skal han og jeg nemlig hen på sofaen, og putte os både under - mig - og over - ham - tæpperne, hvor vi kan fintænke lidt mere over Livet, Universet, og Alt Det Der.
Det har vi vænnet os til at gøre - bare Én Dag Ad Gangen.
