Pic og pac - og alt muligt andet.

Tankerne flyver hurtigt på en dag som i dag.

Selvom det nu ikke er nogen særligt speciel dag - bare endnu en af dem, der på det seneste er begyndt at være 12 på dusinet af. Men - lad mig nu hellere tage jer med på en lille tur, gennem de seneste dages mange forskellige og faktisk livsændrende oplevelser.

Med alt, lige fra sprøjter til maskiner - hævede fødder til snottede næser - og en varmehungrende mand - nemlig mig.

Det hele begyndte, da jeg - nej, nu må I ikke tro, at det er endnu en af de der bekendende fortællinger, hele nettet er så fyldt med, for det er det altså ikke. Men som sagt - det hele begyndte med at jeg kom hjem med en maskine, der skulle måle om jeg havde søvn-apnø.

Samme dag, som jeg hentede den sprøjte, der efter sigende skulle gøre mit liv behageligt, og min vægt mindre.

Kort fortalt, så målte djævelskabet - der mest af alt lignede noget fra en sci-fi film - mig til i allerhøjeste grad at have søvnapnø. Men syvogfyrre udfald i timen - et udfald defineres som en periode på mere end ti sekunder, hvor jeg ikke trækker vejret - og med helt op til hundrede sekunder i enkelte af dem, var jeg automatisk indrulleret i apnø-brigaden, og kunne se frem til at få udleveret, og demonstreret brugen af, et apparat der skulle sørge for at jeg ikke  holdt op for evigt med at trække vejret, når jeg sov.

Det var ved gud en smart lille sag, jeg dér fik mig. Lydløs, med specialslange og termostatstyret vandbeholder - og en næsemaske, der indesluttede mit truthorn i en blød masse af gummi. Ikke helt ubehageligt - og så absolut værd at vænne sig til.

Det gjorde jeg også - og efter første nat kunne jeg med glæde aflæse en nedgang på antallet af udfald - helt ned på lidt mere end otte i timen. Men det var nu ikke det, der overraskede mig mest. Det var til gengæld den følelse af friskhed, jeg oplevede om morgenen - også selvom jeg rent faktisk kun havde fået fem en halv times søvn i løbet af natten. Noget, der kraftigt understregede, at jeg alle de andre nætter rent faktisk havde sovet væsentligt mindre, fordi jeg hele tiden var blevet vækket hver gang jeg havde en apnø. Vækket, men uden at kunne huske det, fordi det hver gang kun var kortvarigt, mens jeg hev luft ind igen.

Det kunne lyde som den rene eventyrhistorie - men som i alle go'e eventyr, er der også i denne en ond fe. Den hedder dødsangst, og optrådte hvergang apparatet var nødt til at skrue op på fuld skrald for luften, for at få sat gang i min egen vejrtrækning. Hvilket fik mig til at vågne helt, hivende efter vejret, og med en fornemmelse af at blive kvalt - ganske kortvarigt, men ufatteligt skræmmende.

Hvorefter jeg var nødt til at hive masken af i nogle sekunder, og starte forfra med det, der hedder indsovningslufttryk. Det kan ses på min statistik, men trods alt er der stadig lang vej op til det, jeg havde af udfald før i tiden.

Så vidt, så godt. For der er jo mere end "bare " min søvnapnø, der er nyt i min hverdag.

Jeg skal nemlig én gang om ugen stikke en sprøjte ind i mit maveskind, og indsprøjte noget, der hedder Ozempic. Og hvis dét holder, hvad det lover - så bli'r fremtiden spændende.

Jeg får produktet for min diabetesII - og det har intet med insulin at gøre. Det indeholder et stof, der sætter turbo på sukkerets vej ind i cellerne, så det bliver forbrændt hurtigere - og samtidig laver kringeling med fordøjelsen, så jeg mister en stor del af min appetit, og får nedsat mine tarmes evne til at transportere. Hvilket jo rent faktisk ikke er h e l t så godt, da jeg jo ikke lige har den store bevægelighed i venstre side af maven - og dermed heller ikke i de tarme, der ligger dér.

Men - jeg er nu ganske fortrøstningsfuld, for selvom jeg så må arbejde en hel del hårdere på at få afleveret dét, der en del timer tidligere smagte godt i munden, igen - så viser det sig, at jeg godt kan følge med.  Heldigvis.

Nu er jeg jo lidt af en nørd, når jeg selv skal sige det, så jeg dansede en stille nerdwaltz, da jeg opdagede at der var en online facilitet, der automatisk henter alle mine resultater fra apnø-maskinen og præsenterer den overskueligt - samt en app, der styrer ikke bare mine indsprøjtninger, men også holder kontrol med min vægt. Så der var ikke et øje tørt, i det lille hjem, da jeg fik begge dele installeret på computer og smartphone.

Så nu sidder jeg faktisk hver dag og glæder mig til at gå i seng, så jeg dagen efter kan se, hvordan jeg og min krop har opført os i løbet af natten. Forhåbentlig med fremgang over hele linien, selvom der naturligvis vil kunne være tilbageslag, indtil det hele er en fast rutine og kroppen vænner sig til alt det nye.

De hævede fødder og de snottede næser ?

De hænger skam sammen med den meget varmehungrende mand, jeg har udviklet mig til at være - nu, hvor kroppen bliver udsat for ikke bare et anderledes blodtryk - det er jo en gammel historie - men også et spændende stof - Ozempic - der laver om på visse dele af min varme/kulde opfattelse.

Hvilket så bliver understøttet af apnømaskinens indgriben i min nattesøvn, så jeg i løbet af dagen bliver mere og mere kold i huden, og er nødt til at tage muffedisser på og tæppe over mig, for at kunne få varmen.

Men det er sikkert kun en kort overgang, indtil alt bare er peechy, og min krop og jeg dermed kan tage fat på en hel masse dejlige dage ig..........

Ups, dér var det lige ved at gå galt. For jeg ved jo godt, at jeg kun kan tillade mig at se én dag frem ad gangen - nemlig den dag, jeg er i her og nu.

Så det vil jeg gøre - og acceptere det, jeg ikke kan ændre, mens jeg ændrer det, jeg kan. For hvad angår mine sygdomme - bare et par af dem - er jeg nemlig blevet præsenteret med en viden, der gør mig istand til at se forskel.

Livet - levet på livets betingelser.