Håb

 De sidste dage rinder langsomt ud, og tyvefiretyve kaster yndefuldt de tilbageværende slør - et ad gangen. Et år, der kun eksisterede én dag ad gangen, men som lod mig fastholde min ædruelighed på bedste måde - og på den eneste måde, der virker for mig.

I eftertænksomhed - og i stadig refleksion over det liv, jeg levede som aktiv. Første gang jeg gik i behandling, landede jeg "på den anden side" stålsikkert klar på, at jeg havde kigget på alt dét, jeg havde været en del af - alt det dårlige, onde, skidte, og alt det (eller den smule) gode, der også havde været.

Men jeg tog fejl.

For - dag for dag - er jeg blevet klar over, siden jeg valgte at blive ædru, at der er så meget mere at gå i dybden med - at erkende, acceptere, og søge Sindsro på - helt tilbage fra dengang mine fejl begyndte at påvirke mit liv og min omverden.

Ikke sådan, at jeg render febrilsk rundt og dybt bukkende mumler undskyldninger ad libitum. Men på en sådan måde, at jeg dagligt er taknemlig for de refleksioner, der tillader mig at finde hjørner i min tilværelse, hvor jeg skadede mere end jeg gavnede. Hjørner, jeg gi'r mig selv lov til at gå hen i, for at finde ud af om jeg skal gå direkte til de mennesker, der var involveret, og gøre det godt igen. Eller om jeg derved vil skade dem eller andre.

Hva' så med det år, der kommer, spørger nogen - måske dig, kære læser, eller en eller anden anden, der tilfældigvis er faldet over den her krølle på tilværelsen.

Ja, hva' så ?

Normalt ville det være startskuddet til en hel flok nytårsforsætter, af typen "Ska' la' være med ditten og datten - Ska' holde op med dette og hint - Ska' absolut starte på at være bedre, større, mindre - Fred på Jord og i pengepungen velbehag", eller lignende velmenende fraser. Men eftersom ingen af dem på nogen måde harmonerer med det, jeg allerhelst vil, har jeg tænkt mig at lade dem ligge og surmule ovre i deres helt eget hjørne.

Og istedet Håbe.

Håbe, at jeg Én Dag Ad Gangen vil kunne fortsætte min ædruelighed.

Håbe, at dem der er en del af mit nuværende og tidligere liv, vil kunne komme tættere.

Håbe, at den krig, der truer i horisonten, bli'r en fuser.

Håbe, at Lucifax og jeg vil møde vore udfordringer med åben pande.

Håbe, at Sindsro, Mod, og Visdom, vil fylde mit liv.

Og Håbe - at jeg kan række hånden frem, såfremt nogen be'r om hjælp, og støtte hvor støtte er nødig.

                                                                                    Tak.