Idag bli'r en go' dag.

"Ekkoet fra den musik jeg har spillet, runger stadig i ørerne, mens sommernatten sænker sit milde lys over Langeland, og kærestens sommerfregner kærligt smiler til mine indtrykstrætte øjne.

Det har været en god dag."

Sådan var mine tanker på vej hjem fra sommerhavnefesten i Spodsbjerg i aftes, efter jeg og min underskønne elskede havde brugt det meste af eftermiddagen og noget af aftenen, på at sende liveradio fra et telt på havnen.

En hyggelig begivenhed, af den slags mit liv også består af.

Liveradio - og go'e dage.

Heldigvis er det jo nu sådan, at dagene ikke - som før i tiden - altid har deres helt eget liv, og nærmest efter eget ønske skifter mellem at være gode, og mindre gode. Jeg kan nemlig gøre en hel del selv, for at få den dag jeg befinder mig i, til at være på den bedre side af livet.

Allerførste betingelse - er at være ædru. For kun derigennem kan jeg se og opleve det hele, med øjne og sind tunet ind på at nyde fuldt og helt.

Næste betingelse - i det mindste for mig - er besiddelsen af en god portion Sindsro. Meget gerne garneret med et godt drys Mod - og indtaget med Visdommens store ske.

Sidste betingelse - jeps, der er skam flere - er accepten af, kun at leve én dag ad gangen, og holde ham der planlægningsmester-masteren på et absolut minimum af "Og så skal der..... og bagefter...... og senere....".

På den måde er jeg istand til at holde oplevelsen der, hvor oplevelsen hører hjemme. I nuet. Hvilket gør min nydelse af den så meget desto større.

Og gør de efterfølgende minder så meget bedre at holde fast på.

Så er jeg forhåbentlig også i stand til med tiden at fylde minder i hukommelsen, der kan træde ind og "bløde op" på de minder, der jo også er til stede efter et langt liv som aktiv alkoholiker. Træde ind, og huske mig på at livet også indeholder gode dage, der endda er istand til at komme helt af sig selv, bare jeg holder øjnene åbne, og sindet klart.

Så minderne om svigt, om misbrug, om fortræd....... og om så meget andet, der var en del af det, at leve med flasken i hånden, forhåbentlig bliver dér, hvor de hører hjemme - under "...det, der ikke kan ændres" - og giver mig mulighed for at acceptere og leve med det liv, der h a r været.

Hvilket medvirke til, at jeg her og nu kan sidde med en dampende kop morgenkaffe i hånden og vide, at :

Idag bli'r en go' dag.