Rejsen mod de helede sår's holdeplads

Der er mange måder at rejse på.

Og den enkelte rejse kan samtidig indeholde flere andre, uden den rejsende er klar over det - det opdagede jeg, da jeg ganske pludseligt var nødt til at rejse afsted på sygebesøg på Djævleøen.

I får lige lidt forhistorie :

Jeg plejer at holde kontakten med min hr. fader ganske regelmæssigt. Han bor på nogenlunde midt på Sjælland, og jeg - som bekendt - nede i bunden af Langeland. Så selvom der er blevet kortere vej mellem os, siden jeg flyttede fra det smukke Djursland, så er der alligevel en bid vej at tilbagelægge.

Hvilket betyder, at det ikke lige er søndagsfrokosten, jeg deler med familiens aldrende overhoved.

Men det er helt i orden, for jeg kommer da derover med nogle få måneders mellemrum, og nyder at se hans glæde over livet og over hende, han har været kæreste med i efterhånden en hel del år.

Det er bare ikke lige gået op for mig, at han er kommet i den alder, hvor sygdom bider ganske anderledes.

Så da jeg efter et par uger eller tre's pause i opringningerne endelig fik taget mig sammen til at ringe, blev jeg chokeret over hans meddelelse om, at han var blevet indlagt på sygehus - og faktisk havde været det de sidste par uger, med kraftig lungebetændelse og bylder på lungerne.

Han troede da, at familien havde givet mig besked, og havde undret sig over at jeg ikke havde reageret.

Min første reaktion - og dermed også den første del af den rejse, det her egentlig handler om - var vrede over den manglende besked fra familien. Vrede over, at man lod den grimme fortid, jeg som alkoholiker er i så rigelig besiddelse af, og som har resulteret i brud med mine børn og min søster, stå i vejen for det, at kunne give mig besked om min far's alvorlige sygdom.

Og lynende hurtigt opstod næste del af rejsen - at pakke en rygsæk i rivende fart, og finde en lejebil, så jeg kunne komme afsted.

Hvorefter - mens jeg så sad i bilen, på vej over de mange broer, der er mellem Langeland og Sjælland - endnu en del af rejsen gik igang inde i mit vredladne, alkoholiserede hoved.

Tanker, der rejste fra brølende arrighed over ængstelig bekymring til bastante konstateringer, myldrede rundt mellem hinanden. Forsvandt ind i fortidens tåger, og bragte minder med tilbage, om alle de gange ting der var gået galt - alle de gange, jeg svigtede eller blev svigtet - al den kærlighed, jeg havde pisset på, og som havde strintet mig lige tilbage i øjet igen.

Alt det, jeg havde udsat min søster og mine børn for, dansede imens rundt som små gnistrende arrige trolde, i udkanten af bekymringerne for min far.

Og ud af det hele, startede pludseligt næste del af den rejse, det her viste sig at blive til - rejsen mod accepten af familiens handlemåde.

For Ja - gu' er det da forkert ikke at give mig besked om indlæggelsen, men når jeg nu har været holdt ud i noget mere end arms længde gennem så mange år, og ikke har været en del af det daglige tankegods - så er der vel ikke noget at sige til, at jeg ikke lige er den første, der tænkes på i den her situation.

Og Ja - gu' skulle de da - eller i det mindste én af dem - undervejs i de 14 dage han har været indlagt indtil nu - have tænkt den tanke, at jeg måske ville være lidt mere end perifert interesseret i at vide, hvad der var gang i.

Men hvorfor i hulens navn, skulle jeg begynde at kaste med sten, når jeg selv er indehaver af universets flotteste glashus ?

Så selvom jeg startede ud med tanker om opringninger af den virkeligt vrede slags, og ønsker om giftige kommentarer, hvis jeg mødte nogle af dem på sygehuset - så endte jeg op i en accept af den manglende besked - jeg kan jo ikke ændre det - og i en tilgivelse.

For uanset - så er de familie, og jeg elsker dem højt.

Godt nok så min søster meget kampberedt ud, da min rent fysiske rejse havde bragt mig frem og jeg mødte hende på sygehuset - men det afløstes af forvirring, da jeg gav hende et smil og et kram - og det kan vel være første skridt på den rejse, jeg allerhelst vil ud på.

Så inden jeg i dag tager ind til fader min igen, og glæder mig over hans sygdoms tilbagegang og hans helbreds fremgang, snupper jeg lige en glad tanke på vejen - at jeg har påbegyndt rejsen mod de helede sår's holdeplads.

Dén kan til gengæld kun foretages Én Dag Ad Gangen - og kun i ædru tilstand.