Go'morgen - Jeg hedder......

........og jeg er alkoholiker.

En præsentationsmåde, der har fyldt rigtigt meget i mit liv de sidste snart fire år. Og har været en del af mig siden nittenhundredeogsyvogfirs.

Samtidig har det været en måde, som hjælper mig til at huske hvilken sygdom det er, jeg går rundt og kæmper med. Selvom kampen efterhånden virker som et svagt ekko af det mægtige slag, der rasede i mig, da jeg for lang tid siden for første gang erkendte, at jeg var syg, og at min sygdom hed alkoholisme.

For når jeg starter min dag med at minde mig selv om hvad jeg lider af, hvad jeg er, og hvad jeg ikke kan tåle - så trækker jeg det eneste uforanderlige spor fra fortiden med til den nutid, der starter så snart jeg slår øjnene op.

Det kan være svært, til tider.

Når jeg vågner træt, selv efter flere timers søvn, og kan føle den der angstprovokerende dunken i hovedet, der fortæller mig at mit blodtryk selv fra start er oppe i det røde felt. Og når min første bevidste tanke indeholder lysten til bare at give op, og blive liggende indtil endnu en prop måske slukker lyset.

Så er det ikke nemt, at minde mig selv om at jeg er alkoholiker, og at jeg aldrig - uanset hvor længe jeg er ædru - bliver rask. Faktisk ville det være meget nemmere, at gi' efter og berolige nerverne, kroppen, og sindet, med den der substans der plejede at kunne få alting til at stå i et rosenrødt skær, og som gjorde store problemer til små myg.

Men det var jo kun kortvarigt, minder jeg mig så om, at det hele "løstes" af mit favoritstof. Hvorefter alt kom tordnende tilbage i fornyet styrke, og bankede det hele langt op over alle former for tolerancetærskler. Samt kaldte på mere - og mere - og mere, indtil bevidstheden slukkede for lyset, og alt forsvandt.

Suk.

Jeg har kun fundet én eneste måde, at holde det hele stangen på. Én eneste måde, der har kunnet pille mig ned på plads igen. Én eneste måde, at leve på, på trods af sygdomme, økonomiske problemer, nedture, og meget andet.

Én eneste måde, at acceptere at livet kan være forbi om lidt og alligevel leve det fuldt og helt.

Ét Trin ad gangen - Én dag ad gangen.

Jeg hedder Per, og jeg er alkoholiker.