Velvære - det, at føle mig godt tilpas - føle mig vel. For det gør jeg, altså. Vel føler jeg mig vel - og sådan må det være.
Velvære - det, at min krop nyder eksistensen. Nyder, at være. Og det gør den, altså. Nyder bare at nyde - fuldstændig som det vel må være.
Velvære - det, at sindet ikke er ømt. Men føler ømhed. Helt som det gør det, altså. Ømhedens ømmeste ømhed - uden at ømme sig er det vel.
Velvære - sjælens klare øjeblikke. Når blikket rammer øjet. Så gør det dét, altså. Klarer op på min indre himmel - velvidende at dét er velvære.
Ind imellem rammes jeg af de øjeblikke, hvor alting føles som var det her og nu, jeg allerhelst skulle eksistere, være til, leve. Især, når erkendelsen af tiden, der er gået siden øjeblik 0, hvor dét at taste det første tal på telefonen føltes omvæltende, verdensrystende, skræmmende.
Elleve atten idag var der indgået tohundredefemogtyve millioner ethundredetolvtusinde sekshundredeoghalvfems sekunders velvære på min ædrueligheds konto. Og alle som én, har de efterladt et spor af Sindsro, Mod, Visdom - og velvære.
Ét ad gangen var de nødvendige - tilsammen er de en del af dén fortid, der hverken kan eller skal ændres.
Men er med til at få min erkendelse af dén fortid før dem, der ødelagde så meget, til at cementere mit nuværende liv.
Én dag ad gangen - én time ad gangen - ét minut ad gangen - ét sekund ad gangen.
Velvære.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar