Ynk, sagde manden......

...... og han gjorde det sgisme.

Normalt er der ikke alt for længe mellem mine blogmæssige udgydelser, men denne gang er der gået hele ni døgn, inden jeg igen fik sat mig ved tastaturet og påbegyndt nedfældelsen af de tanker, der har samlet sig siden sidste indlæg - og  nej, jeg er ikke landmand, og det handler ikke om gylle.

Der har nu været temmeligt meget af slagsen undervejs, de sidste ni døgn. Tanker, altså......

Tanker, skabt af nedpakning og flytning af det hjem, jeg gennem mange år har kaldt mit. Og hvor jeg  nåede at opleve mine første toogtyve ædru måneder, alene og kæmpende med hele det morads af mørke, jeg havde skabt i min aktive periode.

Tanker, skabt af indtrædning i det hjem, der fra nu af er, og vil være mit hjem, dag for dag.

Og tanker, skabt af kærlighed og kildevand, eller hvad det nu er, jeg har levet af de sidste mange døgn, hvor jeg ikke kunne andet end at eksistere og hoste.

Smilende Tanker, opstået via gode venners hjælpsomhed, da jeg pludseligt røg i brædderne med ikke bare én sygdom, men hele tre på én gang, og ikke var istand til at lave noget som helst.

Trøstende Tanker, dannet som følge af smerter, fra det måske hostebrækkede ribben - jeps, det kan man faktisk godt - der opstod for seks dage siden.

Samt Kærlighedstanker, næret af den uendeligt kærlige pleje, min engel har puttet mig ind i, for at jeg skulle blive hurtigere rask igen - naturligvis også indeholdende uendelige mængder af god, nærende føde.

Det er nu ikke fordi det er hændt endnu - det der med at blive rask, altså. I min bette plagede krop er ikke bare Influenzaen - sygdom numero uno - men også Lungebetændelsen - decease number two - og Halsbetændelsen - der Dritte Krankheit- stadig i fuld sving med at drive gæk med mit desperat arbejdende immunsystem.

Og min overordnede sygdom - min gode, gamle, indre Alkoholiker - står som altid på spring, hvis jeg nu skulle finde ud af at ville finde tilbage til de gamle Tanker - de der, der jo altid har påstået at "Sygdom skal skylles væk af mindst tredive procent !!"

Men - hvor fristende det end kunne være før i tiden, at smertedække mig selv på den måde, så er det på ingen måde en Tanke, der er istand til at finde fodfæste. For selv smerter og sygdomme kan udholdes, har jeg fundet ud af - bare jeg tager én dag ad gangen.

Og med dén Tanke i hovedet, kan jeg tillade mig at lade alle de andre Tanker falde på plads - samtidigt -  i fred og ro -  og med et glædesfyldt smil på læben.

For som vi, der er Valdemars Venner, siger - Imorgen er der atter en dag...........