Næsten vindstille. Enkelte blade virrer en anelse , når dråberne fra den længe ventede regn slår saltomortaler fra den ene til den anden. Og i det fjerne brummer hjulene på Thors vogn, mens den cirkler rundt om øen.
Allerede nu er der et mærkbart fald i temperaturen fra gårsdagens svidende varme, og de enkelte luftstrømninger, der når ind gennem min åbne terrassedør elsker kærligt kølende med mine bare ben.
Den let silende regn hilses velkommen med små ploppende glædesråb af mine chiliplanter, mens mine tomater nærmest lydløst hungrige suger til sig af den væske, der senere i år vil løsgives i kraftfulde, saftige sprøjt når mine tænder sultent jager sommerens smagfyldte depoter.
Våd er han, Lucifax, mens han fornærmet slinker ind gennem døren, for at afsætte væden på det ben, han næsten automatisk gnider sig op ad.
"Så far, kom med - du skal tørre mig mens jeg spiser. Og huske at brumme små beundrende lyde, mens jeg smasker vådfoderet ind bag de tænder, der just har knækket nakken på en uheldig mus."
I det fjerne høres advarende dæmpede brag fra de lyn, der gnistrende springer fra sky mod land, udløsende de gemte energier fra tørhedens tilstedeværelse. Verden holder vejret, afventende det snarligt kommende vældige virvar af vand, de mørke skyer truende lover, mens en enkelt trodsig fjerboldt hæver stemmen i melodisk protest.
Regn gi'r grøde på mange måder, også til insektædere og ormegnaskere, der i flyvende fart jager foran fronten, for at skaffe mad til både sig selv og den hjemlige redes umættelige munde.
Dér - et knald over Ristinge Hale, der buldrende ekkoer sig vej gennem landskabets afventende vækster, for endeligt at ramme mine ører. Og på flagstangen vejer stadig det flag, jeg glemte at tage ned i går og i forgårs. Det rejser sig trodsigt i vrimlen af vandflygtende insekter og vingebaskende jægere, mens det venter på det lyn, der kan få det til at blafre hastigere.
Indvendigt føles uvejrets komme med den efterhånden velkendte uro og ængstelse. For alt, der ikke kan styres og sættes i bås, er jo farligt. Farligt for ædrueligheden, farligt for sindsroen, farligt for livet.
Uvejret bryder sig ikke - har ingen tanker og er kun fordi det er - og fordi det kan. Men i dets kølvand spirer fremtiden, vokser den kommende føde, og kvæles den fortid der ikke kunne bruges.
Og minder mig om, at jeg kun eksisterer nu - ét øjeblik ad gangen.
Alene, ja - men aldrig ensom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar