Månemandens milde, men mageløst magtfulde mumlerier myldrer muntert ned over mine søvnlukkede øjne. Båret på en stråle af natfnisende feer og tidlige tiders tæsketossede trolderier, rammer de en drøm og farver den regnbuerodet rasende rød.
"Kærlighedens kulør", kvidrer kanariefuglen kuldskært på den sølvfarvede slikkepind, mens nat bli'r til nu og drøm bli'r til vågen.
Godt nok underligt, hvad man kan opleve efter nattræt øjenlukning på sådan en ganske almindelig mandag nat. Flagrende feer og kvidrende kanariefugle danser stadig rundt på resterne af den drøm, jeg vågnede fra.
Blot for at opdage, at missemandens snurrige spinden havde retning ind i mit ene øre, hvor den sikkert havde lagt baggrundslyd til både feer og fugles fantastiske fablen.
Livet er nu herligt, når det sådan mest består af mig og min bedste ven - Én Dag Ad Gangen.
Go'nat, missemand - jeg har vist en aftale med en nyctofil natfnisende nisse, så vi ta'r lige en time mere af den milde, men mageløst myldrende månemands mumlerier.
Snorkfrøken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar