.......... nope, og nej, og niks. Jeg slår kløver, gør jeg.
Kløver er kønt, si'r de. Kløver er sundt, si'r de. Lad blot din græsplæne myldre med kløver, og naturen vil elske dig, si'r de. Din have vil myldre af det liv, der aldrig findes i en 4 mm klippet plæne bestående udelukkende af almindeligt plænegræs/gramina gramina. Si'r de.
Og de har dæleme ret, har de.
Min uanseeligt lille græsplæne - måske 8 x 4 meter - har også i år fået lov til at strække sig efter lyset, og udvikle sig som den vil - I ved, Vild med Vilje-princippet.
Hvad si'r du ? Dovenskaben længe leve ?
Jeg har insekter, edderkopper, fugle i righoldigt mål på de dér bare 32 m². Jeg har alt det, jeg ikke ville have på en friseret plæne, der samtidig ville have kostet mig uendeligt mange gange klipning i løbet af året.
Og jeg har kløver........
Masser af kløver. Blomstrende bifyldt og bredende sig over så meget af plænen, som den kan nå at indtage i løbet af en almindelig dansk sommer. Hvilket betyder, at den snart er helt og aldeles en ren kløvermark.
Hvilket jeg i allerhøjeste grad nyder, når jeg en gang imellem sætter mig ud med en kop te og nyder morgenens komme - eller ser hvordan aftensolens sidste stråler kærtegner kløverblomsterne blidt, inden solen svinder ned bag horisonten.
Så sidder jeg dér - og nyder ikke bare smagen og duften af den varme Uchiyama Sencha i mit krus, men også synet af grenene på min snart overvoksede hæk - jaja nabo, jeg skal nok nå at klippe den inden vinter - der giver ly og læ til alskens fugle, og også duften og synet af min helt egen private kløvermark, hvor de 15-20 cm høje kløvere sørger for skygge og læ nok, til at jorden de vokser i, hvert år er længere blød, længere "lækker" for de myriader af gravende og muldskabende insekter og orme, der har valgt at bo der - og dermed i endnu højere grad, end en almindelig græsplæne nogensinde kunne komme i nærheden af, er i stand til at levere protein til sultne fuglemunde.
Hygge, si'r jeg bare. Ren hygge.....
Men - inden jeg kommer alt for godt igang med at klappe mig selv på skulderen, og prise min bette haves mangfoldighed af alskens kryb og kravl - må jeg nok hellere fremdrage dét punkt, hvor den er noget af en fugtigknotten sumpdjævel.
Når den - de to gange om året, det sker - skal slåes.
Når græs og kløver bli'r så højt, at selv bænkebidere kan træne bungejump fra toppen af kløverblomsterne, og uheldige myrer styrter i døden fra spidsen af de græsstrå, der - set fra deres synsvinkel - nærmest er at sammenligne med spidsen af Mont Blanc.
Så skal det slåes. Eller rettere ryddes - jeg bruger nemlig min batteridrevne buskrydder - tak, Harald Nyhår - til at "vælte" disse uendelige mængder af sammen-, ind-, og overflettede kløveroggræs bunker, der helt åbenlyst har valgt at gøre netop dén aktivitet, så besværlig som muligt for mig.
Faktisk er jeg nødt til at nedlægge bæsterne i striber af 30 cm bredde - en stribe ad gangen - og så holde en lungehvæsende halv times pause, hvor jeg ikke bare samler vejret til næste stribe, men også får fjernet noget af alt det plantesaft og græsstrimler, kløveren og graminagramina'erne ufortrødent kaster i hovedet på mig, mens jeg så godt som næsten metodisk - ok, måske ikke metodisk, men i det mindste noget, der kunne minde om det - fjerner det på min vej gennem dette levested for smådyr, der samtidig efterlades klippede, hakkede, og kvaste i kølvandet på den vredt snurrende klinge på mit arbejdsredskab.
Det bli'r til muld, si'r jeg til mig selv. Det bli'r til muld......
Og ta'r en sidste slurk af pauseteen, inden jeg igen skal ud og lege Tarzan i urskoven. Mens jeg samtidig - så ganske dygtigt og gennemprøvet mange gange - undlader at minde mig selv på, at hækken jo også (jaja, nabo) skal decimeres en del.
Hvem ved - måske ender dét så med, at jeg vil kunne bruge min havelåge som udgangssted, istedet for som klatrestativ for slyngplanter. Men det ser nu meget godt ud, gør det.
Så - én strimmel ad gangen - en pause ad gangen - og ihukommende, at det er nu, jeg lever - ender det hele såmænd nok med at være helt iorden. Sådan som jeg nu synes, iorden skal se ud.
Ups - dér kom lige en flue forbi, og meddelte mig at mine tomatplanter er tørstige....... Der' altid noget at gøre for en....... pensionist med skrivekløe.
Haven kalder - ha' en god dag - én ad gangen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar