....... beslutninger.
Svage bevægelser i grenene på de store træer udenfor fortæller mig, at der stadig er lidt vind. Duggen på mine ruder, at der er vand, solens gennembrydende stråler, at der er ild, og mine planters vækst, at der er jord.
På dén måde får min morgen besøg af alle fire elementer, mens jeg i al fredsommelighed guffer en aflang, stegt madtomat og et par skramlede æg. Hvilket jo heller ikke er at kimse af, her hvor natten endelig bragte en form for afklaring på dét spørgsmål, der har gennemsyret min propplagede alkoholikerhjerne i efterhånden mange dage.
Spørgsmålet, jeg helt sikkert har veget elegant udenom hver eneste gang det i løbet af den svundne måned er dukket op til overfladen, som en prop i et uvejrsplaget hav.
Hvad har jeg gang i?
Og hvad er det egentlig jeg vil - hvad er det, jeg kan tillade mig at definere mig selv som, uden at true min mentale og fysiske eksistens ? Hvad skal mine dage bestå af, her hvor jeg ser frem mod endnu et årti's begyndelse ?
Jeg ved det godt - en ret irriterende start på denne dags udgydelser på bloggen. Men den slags har det med helt uimponeret at mase sig frem i virkelighedens rampelys, og kræve en eller anden afgørelse.
Egentlig troede jeg, at den slags eksistentielle spørgsmål tilhørte ungdommen, og at mine åreknuder og mit skælplagede sølverhår næsten automatisk frigjorde mig fra at skulle tænke sådanne troldfyldte tanker i sene augustnætter.
Men virkeligheden har en tendens til at overhale alt andet indenom - og virkeligheden er, at jeg (hvis jeg altså kunne tænke mig at nå helskindet gennem det snart kommende årti) er nødt til at gøre det, der er bedst for mig. Dét, der er mest givtigt for mit indre væsen, og som komplementerer mit sind bedst.
For ikke at tale om, at den fabulering, det indebærer, er medvirkende til at holde den dér grå grød, min hjernekiste effektivt spærrer inde, aktiv og sprællevende, i forhåbentlig mange år endnu - bank under bordet. Og vil være væsentligt mindre stressfrembringende, end min nuværende måde at henvende mig til Livet, Universet, og Alt Det Dér på.
Så hvis der fremover er tider, hvor jeg virker til at være forsvundet ud i tågerne, og du, kære læser, begynder at undre dig over et eventuelt fravær af skriblerier fra min hånd - så skyldes det netop dét - at jeg er forsvundet i tågerne.
Ikke virkelighedens fugtfyldte morgendugafsættende tåger, men fantasiens.
De fabulationsfyldte skyer af inspiration, der så længe - alt for længe - har samlet sig i snart kulsorte torden-og-lyn eksistenser, og som i allerhøjeste grad trænger til at udlades, og bringes frem til beskuelse.
Helst i farvemættet, glitrende omslag, med læsningsappetitvækkende titler på samme.
Det er jo dét, der skal til nu, for at fylde de hverdage, jeg beskrev for mange år siden. De dage, der ikke er, hvad dage har været. De dage, der allesammen er mine, og som jeg - en ad gangen - har tænkt mig at passe vældig godt på.
For så passer jeg også godt på mig selv.
Så jeg håber, kære læser (og lytter), at du vil tilgive mig mit fremtidige fravær fra det æterbårne medie, og istedet følge med mig ind i en verden befolket med alt, hvad mine tanker og fantasier kan frembringe.
Håbet er, at bare én af de bøger, jeg efterhånden har arbejdet on/off på gennem de sidste 7-8 år, vil kunne lande på hylderne - både de digitale og de fysiske - i løbet af et års tid eller to. Og måske kunne give kunstigt åndedræt til fantasien hos de, der er blevet lukket inde i et fantasiløst samfunds krævende - næh, forlangende - hverdage.
Og midlet til at nå derhen - er såmænd så simpelt, som det overhovedet kan være.
Èt ord ad gangen, én side ad gangen, én dag ad gangen.
Og livet er godt.
.......................... en lille smagsprøve. Tryk på link'et - tryk på billedet - og læs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar