Og så blev det endelig jul......

 Tindrende barneøjne, små fnis når han si'r noget, ham der i den pelsbesatte røde frakke. Og åndeløs betagelse, når det viser sig, at netop den næste gave er til hende. Hvad enten det er storesøster på fire eller lillesøster på to, der får lov at dykke ned i vadmelssækken, mens ham den tykmavede klukker smilende.

Men - lad mig begynde ved det sted, man altid begynder.

Begyndelsen......

Facebook er jo stedet, hvor meget forunderligt kan ske. Og især her til jul, er der en masse kærlige. højtråbende, glædesstrålende hilsner og ønsker om dette og hint. Og pludselig var det der - spørgsmålet, der næsten SKAL komme i de sidste juledag.

"Er der nogen, der kender en julemand, som kunne tænke sig at gøre et par børn glade ?"

Indrømmet, det var ikke mig der blev valgt til netop dén opgave - der var andre tættere på og hurtigere på tasterne. Jeg havde ellers postet mit tilsagn med et julebillede af lille mig, med nissehue på og mit lange skæg julegladeligt strittende.

Men øv .........

Indtil der pludselig var en hilsen i indbakken, der forsigtigt spurgte om jeg havde lyst til at være julemand for to piger på to og fire. 

Om jeg havde ? Ja m o n ikke. 

Der var bare det lille problem, at jeg for det første ingen bil har, for det andet heller ingen julemandsfrakke. Men resten - bukser, strømper, træsko - det var der tjek på.

Og inden jeg havde set mig om, havde de to pigers mor sørget for at få syet en ren Fader Jul-jakke, besat med pels og fuldstændig som ud af eventyrenes verden..........

Sjældent har en juleeftermiddag og en julemadslavning gået så hurtigt. Mør and, brune kartofler, sovs, og rødkål - dingeling træsko, så var dén ged barberet. 

Og lille julemandsmig ventede nærmest i åndeløs spænding på, at eventyret kunne begynde.

....................................................

Ringe på døren.... og vente lidt....... Banke på, sådan rigtigt julemandsagtigt.......bank, bankbank......

Og da døren langsomt gik op, var det første to par små tindrende øjne fik øje på, ham, mor havde sagt måske kom med gaver idag. De kunne næsten ikke holde spændingen ud, og en glad lille latter mødte julemanden, mens han bar de to gavesække indenfor, og ind til juletræet.

Han hilste venligt på dem alle, med et "Glædelig Jul" til alle de voksne, og et klukkende smil til de spændte små - og begyndte at dele gaverne ud. Roligt, langsomt, så der kunne kigges på gaverne inden det var tid til de næste. Med små, lette, spørgsmål, og invitationer til selv at hente en gave fra sækken, blev begge sække langsomt tømt, og de tindrende øjne sat til at være julelys, af den slags kun børn kan frembringe, i en tid hvor eventyret så absolut har sin plads.

Da han skulle gå, ham julefatter, og havde hilst en God Jul til alle, nåede han kun ud til døren, før den ældste kom løbende, for at give julemanden et kram - med lillesøster tæt i hælene.

Og julemandshjertet smeltede, og sendte glæde ud i alle knogler i den gamle krop......

---------------------------------------

Det er altså ikke sidste gang, jeg siger ja til at tage ud som julemand. Også selvom det betyder, at jeg hvert år fra juli må lade skægget stå, så det kan være langt nok den fireogtyvende december - og måske få flere små øjne til at stråle af glæde.

Glædelig Jul, allesammen.