Ud af det blå.....

Egentlig en mærkelig sætning på en gråtrist dag. Men når det drejer sig om pludselighed og effekt - så ja, Ud Af Det Blå kom det, og skruede lige livet ned i tempo.

Men egentlig burde jeg jo have set det - eller mærket det - selv. Den tiltagende svimmelhed i bestemte situationer - den voksende brændende fornemmelse i venstre arm (dén, der i forvejen opfører sig mærkeligt mht varme/kulde etc.) - den større og større lyst til søde sager - og det daglige krav om vædske,. vædske, vædske........

Pludselig viser mine blodprøver nemlig, at mit langtidsblodsukker har foretaget et gevaldigt hop til det dobbelte af sidste måling.

Hvilket betyder, at jeg - endnu en gang - skal lægge mine kostvaner om, droppe størstedelen af dét, der gør sit til at holde aleneheden tålelig, og begynde på nogle nye piller, hvis mulige bivirkninger kan indeholde hallucinationer og andet ubehageligt.

Og det Ozempic, jeg trofast har injiceret én gang om ugen - er måske holdt op med at virke - hvilket betyder, at jeg kan blive nødt til at begynde på noget medicin, der har vist sig suspekt i cellevækstforsøg. :-(

Livet er ikke altid det letteste. Og overmod straffes kontant, lader det til - for jeg har tilladt mig, at være netop dét - overmodig - i et godt stykke tid. Spist for tungt, spist for godt, holdt mig til go'e naturlige råvarer - og holdt mig alt for langt fra det grove og grønne.

Så nu handler det om, at komme i balance igen. At finde frem til det punkt, hvor mad, krop, sind, sjæl, er så afstemt efter hinanden, at livet kan leves, og ikke kun overleves.

Der vil være nogen konsekvenser i forhold til den kommende højtid, for dén der med "Jeg går bare igang efter Jul", holder ikke en meter. Det er Nu, der skal handles, så jeg forhåbentlig fortsat kan se frem til fremtidige samvær med de, jeg elsker.

Så jeg rækker ud efter min Sindsro, mit Mod, og min erkendelse af, hvad jeg kan/må ændre, og hvad jeg ikke kan.

Med start Nu.