Det kender jeg da, gør jeg ikk´?

Genkendelse er en underlig ting.

Den har det med at slå til, når jeg mindst venter det - som for eksempel i dag, hvor jeg mødte på Livsstilscenteret i Brædstrup, for at være indlagt de næste fire dage.

Egentlig skulle jeg have været her for en måned siden, men på grund af den influenza jeg havde snuppet i forbifarten - og den lungebetændelse, der næsten automatisk hægtede sig på - var jeg nødt til at melde afbud, og tilbringe dagene hjemme i min kærestes varme favn.

Hvilket nu heller ikke er det værste sted, at ligge og spekulere på livsstilsændringer. Men som i sagens natur heller ikke er det sted, hvor jeg kan lære allermest om alle de muligheder, der er for at kunne skifte livsstil, og indarbejde en ny, og forhåbentlig bedre af slagsen.

Til gengæld er der så meget andet, at lære dér - men det hopper jeg let og elegant over i dag - for her, handler det om noget helt andet.

Og dermed tilbage til det der med genkendelse.

For her på Centeret - hvor jeg, som du sikkert har fundet ud af, befinder mig i dag og de næstkommende dage - kan jeg ikke bare lære en hel masse om det, at ændre livsstil, men også genkende det, jeg havde med mig, første gang jeg trådte ind af dørene.

Depressionen, der var en del af mit oprindelige motiv for at komme herned. Overvægten, der plagede mig i mere end høj grad. Blodtrykket, tarmsygdommene, og de KOL-plagede åndedræt. Alt det havde jeg med i bagagen, da jeg en mandag morgen i slutningen af 2016, meldte min ankomst på stedet.

Heldigvis er det ikke alt, der er her stadig. En stor del af det, der gennem længe var en "naturlig" del af min hverdag, er her ikke længere. Depressionen er gået sin vej, overvægten triller gram efter gram væk igen, og åndedrættet - eller lungekapaciteten, som min tidligere læge kaldte den, hver gang hun forsøgte at finde den med alle sine apparater - er blevet væsentligt bedre.

Og i lang tid var blodtrykket også faldet til et - for mænd i min alder - normalt leje, og mine tarmsygdomme kun et svagt minde om smertejag og overdreven gasdannelse. De er så, begge dele, kommet tilbage. Og endda næsten på samme niveau som før.

Suk.

Jeg bilder mig nu ikke ind, at de fire dage her - og de sidste fire om nogle måneder - vil kunne "kurere" hverken det høje blodtryk eller min SIBO, som tarmsygdommen hedder. Jeg ved kun, at de redskaber jeg fik i mit første ophold, var med til at hjælpe kraftigt på situationen.

Så det håber jeg, at de kan igen - nu hvor jeg er her, og kan få dem repeteret.

Det er jo noget, man i min alder kan blive nødt til at gøre - det der, med at repetere, når man (jeg) nu ikke lige har kunnet huske hvordan det nu var at det var. Eller måske endda har fået slækket på alle de gode rutiner og madvaner, der ellers har været indkorporeret i dagligdagen.

Men sådan går det jo en gang imellem - når man, som jeg, er et ganske almindelig menneske, med alle de dårligdomme et liv er istand til at smide i hovedet på mig. Herunder naturligvis også alle de dårlige vaner, jeg gennem mange år nåede at få puttet ind under huden, inden  mit oprindelige første ophold.

Sådanne dårlige vaner, har det jo med at smage ganske godt, ikke sandt?

Nu er det så, at jeg pludselig opdager en genkendelse af det, der også skal til for at få tingene på ret køl igen. En genkendelse af en adfærd, jeg ellers har brugt syvhundredesytten dage på at træne mig selv i, og som jeg dagligt ellers nyder at udføre, leve i, og leve efter.

Og som med største sikkerhed vil kunne være netop dét, der skal til for at rette op på tingene igen.

Den adfærd hedder Én Dag Ad Gangen, og er ikke bare brugbar i forhold til min ædruelighed, men så sandelig også i forhold til mit høje blodtryk, og mine forbistrede dårlige tarme.

For hvis jeg bare koncentrerer mig om tingene én dag ad gangen, vil det være meget nemmere for mig at kunne fokusere på dem, og forhåbentlig løse dem - hvis bare jeg husker også at tage den medicin, der passer sådan en adfærd bedst.

Medicinen hedder Sindsro - og just præcis her og nu snupper jeg lige en ordentlig håndfuld af den - og koncentrerer mig så ellers om at lade Handling Skabe Forvandling.

Bare de næste fireogtyve timer.