Tid - til det hele....

Det er længe siden jeg har tilladt mig selv at stå rigtigt tidligt op  - I ved, sådan på grænsen af "Jeg er da lige gået i seng", og "Nej!!!! Ikke allerede!!".

Men ikke desto mindre, så er jeg her til morgen væltet ud af min varme dynes trygge, omklamrende univers, og har ikke bare fået gang i kaffe og morgenmad - men så sandelig også i de små grå hjerneceller.

Ikke fordi der er noget specielt jeg skal her til formiddag, bortset fra en tur på Bogby Langeland for at fortsætte mit frivillige arbejde med at banke lidt liv i stedets eksistens på nettet. Og det er først hen ad halvni, jeg skal afsted - så hvorfor dog starte så tidligt ?

Fordi jeg har opdaget en tendens ved mig selv. Noget, jeg ikke har spekuleret så meget på, gennem de sidste snart mange måneder, men som kan være ganske god at bruge sådan en morgen som denne her til at få tygget igennem, og nedsvælget sammen med det hjemmebagte rugbrød og den friskmalede, friskbryggede kaffe.

Det handler om det der med Tid.

Den Tid, der er her og nu, og som jeg igen og igen bare tager for givet, istedet for at glædes over eksistensen af. Den Tid, jeg kunne have drukket mig ud af for snart fireogtyve måneder siden, men som hver morgen trofast sætter seksogfirstusindefirehundrede øjeblikke ind på min konto - og sletter de ubrugte, når dagen er forbi.

 Øjeblikke, jeg får skænket fordi jeg stadig er i live. Øjeblikke, jeg kan bruge til alt muligt, og derigennem gøre en forskel på så mange forskellige måder - men hvor jeg som hovedregel bare når at frådse elskende og eksisterende løs i dem, uden at have spekuleret særligt meget over indholdet i det, jeg bruger dem til.

Det er jo bare Tid, ikke ?

Det er jo bare de fireogtyve timer, der udgør Dagen Idag. Bare den ene dag, jeg som ædru alkoholiker vælger at eksistere ad gangen.

Og den er væk imorgen igen.......

Hver aften, når jeg søvnigt krummer mig sammen under min varme dyne, vælger jeg at gennemgå min dag i tankerne - for på den måde at finde ud af om der har været noget, jeg kunne have gjort anderledes - noget, jeg trænger til at sige undskyld for - noget, der kan true min ædruelighed. Og på den måde får jeg rystet den overståede dags tidsindhold ned igennem den sigte, der hedder "Tag hvad du kan bruge, og smid resten væk".

En ganske god måde at gøre tingene på, bilder jeg mig selv ind.

Jeg har åbenbart bare glemt, at jeg bør gøre det samme, når jeg vågner. At jeg bør bruge nogle af de værdfulde øjeblikke, mit liv hver morgen får skænket, på at tænke dybere over hvad jeg vil bruge resten af dem til - i dag. Tænke over, hvordan jeg vil sikre mig, at der ikke er alt for meget at smide væk af, når jeg til aften sigter min dag for brugbart indhold.

Og hvad nu, hvis jeg gav mig selv lov til, at sætte farten gennem Dagens Tid lidt ned, og undervejs kiggede lidt nærmere på hvad jeg brugte den til ? Ville det mon ændre på mængden af ting, der kunne have været gjort anderledes ? Eller på mængden af undskyldninger, der ville opstå ?

Højst sandsynligt.

For hvis jeg i løbet af min dag spekulerer nærmere over mine handlinger, og straks siger undskyld, når jeg fejler, så kan min aftensi være så finmasket, den være vil - så vil mængden af "Smid Væk"-ting blive mindre og mindre.

Den vil aldrig forsvinde helt, den der ubrugelige restmængde. For uanset hvor godt jeg lærer at bruge den Tid, der er til rådighed ved dagens begyndelse, vil det, at jeg er menneske, altid stå i vejen for den der fuldendthed, hvor intet bliver gjort forkert og alting bare er dingeling-træsko derudaf.

Men det er vel også iorden, er det ikke ? At jeg tillader mig selv at leve og eksistere som det menneske, jeg er - og derigennem bruger den Tid, jeg totalt har til rådighed på at være det, jeg helst vil være.

Ædru.

Det er jeg overbevist om - lige nu og her, hvor der er gået en en halv time af denne dags Rådighedstid, med at spekulere lidt nærmere over Livet, Universet, og Alt Det Der.

Løste jeg så noget ? Fandt jeg en eller anden ubetvingelig Universel Sandhed ? Eller var det bare min egen Sandhed, der dukkede op efterhånden som kaffen blev nedsvælget, tasterne trykket, og hjernen vækket ?

Det finder jeg måske aldrig ud af - men jeg er ædru, dagen er startet, og kaffen var god........