Og frem bryder morgenen.......

..... mens små tjirp kildrer mine øregange og halvmørket gør sit til at skjule, at min hæk stadig mangler at blive klippet på indersiden. Og i morgenskumringen opstår underlige figurer, hver gang en småfugl lander på en af de uklippede bladstængler, og får den til at vippe i en bølge af drømmeagtige sekvenser ledsaget af  natskræmmende fuglefløjt.

Ivrige små og mellemstore fugle fylder den blågrå morgenhimmel med hver deres variation af klassiske partnerkald i en desperation, der fortæller mig at fuglesang snart er en saga blot - for i år.

Et nativrigt møl får øje på min skrivebordslampe gennem vinduets usynlige glas, og styrter sit endeligt imøde. Dunket, da det rammer glasset, får mig til at vågne fra den halvtrance, morgenens koncert har hensat mig i - og minder mig på, hvorfor jeg sidder her på sådant et ukristeligt tidspunkt af døgnet.

For at tænke tanker, og nedfælde dem på skærmens blanke, hvide jomfruelighed - for at søge hen imod den normalitet, der var før alt andet startede. Og mens jeg stille sipper min morgenthe i mig, afsøger mine øjne ivrigt verden udenfor mine vinduer, for at finde noget jeg kan beskrive med myriader af ord, og gøre levende med mine tanker.

Men alt står stille nu. Ingen buskede grene eller trætoppe bevæger sig i den stille morgen, hvor alle lyde på en gang er forsvundet. Kun lyden af en overraskende bil, der lander på parkeringspladsen med et næppe hørligt grusknasende suk, får mig overbevist om at det jeg ser, ikke er et maleri af Gauguin, men stammer fra naturens egen vibrerende pensel.

Og mens de sidste dråber i morgenens første kop breakfast-the ruller henover mine læber, haster en træt sosuhjælper eller natsygeplejerske forbi mine vinduer, og minder mig om at samfundet stadig eksisterer, selvom mørket forsøger at skjule det.

Radioens næsten uhørlige sange kildrer mine ører med dansende vellyd, og pludselig opdager jeg, at jeg sidder og nynner med på en popsang, jeg ikke kender, men hvis omkvæd er fængende nemt at lade sig snøre af - her, hvor solsorte påbegynder formationsstyrtdyk henover min hæk, mens de sigter efter de uklippede grenspidser og afslutter med elegante trepunktslandinger - samtidig med, at morgenpipperiet fra de andre flyvelystne øgleefterkommere stiger i et crescendo/diminuendo vævet samspil, der luller mig ind i en drømmeagtig morgenstemning, hvor alt kan ske.

Sagte vågner mit sind igen, mens tanker, billeder, stemninger, farver, dufte, ja alt vælter ind over det - hilsende godmorgen og velkommen til en ny dag, med gråsprængte morgenguldskyer på en sartblå himmel. Kun afbrudt af hæse host fra den hals, der stadig ikke kan slippe af med lammelsens slimfyldte rester, men som forgæves forsøger at kremte dem op, så de kan leveres ned i et papirslommetørklæde og deponeres i skraldespanden.

Et par slurke the sørger for at stilne hosteriet, og lader mig vende tilbage til den let drømmeagtige tilstand, morgenen havde sat mig i, mens mine fingre danser henover tastaturet og køligheden fra den morgenåbne havedør prikker ilninger henover den ene arm. Men jeg har ikke lyst til at lukke den endnu - døren - for den er samtidig mit adgangspunkt ud i den verden af morgenfuglelyd, der dagligt ledsager lysets fremmarch og mørkets retræte.

Så mens jeg morgentræt rejser mig for nu alligevel at lukke den, tager jeg min kop med og står en stund stille i døren og nyder - bare nyder - at jeg lever, at jeg ér, at jeg har fået endnu en dag forærende i morgengave, og at alt er godt - lige nu.

For nuet er det eneste, der gælder. Det eneste, der eksisterer, for en ædru blodpropramt alkoholiker som jeg - og dét, som jeg er taknemlig for på daglig basis. Øjeblikket, der altid er til stede, der sekund for sekund fortæller mig at livet er dejligt, og skal beskyttes varsomt.

Så inden jeg endelig lukker døren - og pakker mig lidt ind i mit flistæppe - lader jeg dagens første, men absolut ikke sidste, Sindsrobøn flyde over mine læber og væve sig ind i tæppet af morgenfuglefløjt og dagligdagsmorgenlarm, til et erindringsbillede der skal i mindets scrapbog.

Go'morgen verden - og velkommen til.