Andre Sider af mig

lørdag den 29. august 2020

Brølende piller, og pillende brølere.


Det var lyden, der vækkede mig. En langsomt rullende, let mavevibrerende bas, der lød som om nogen havde tabt et læs mursten på parkeringspladsen, og som gentog sig selv med uregelmæssige mellemrum - ledsaget af både blå og gule farver, der glimtvis lyste mit morgenmørke soveværelse op.

Tordenvejr, sagde min hjerne. Tordenvejr. Op med dig, lille mand, for der er et tordenvejr igang.

Hastigt dansede jeg ud af sengen og rullede gardinerne op inde i stuen - fik kaffen sat i gang, computeren tændt, og sat mig til rette ved skrivebordet med mit sultne blik rettet ud af de to store 75" skærme, der udgør mine vinduers grænseflade til omverdenen.

Og ganske rigtigt - lyn efter lyn dansede over himlen mens guderne brølede en heftig godmorgenhilsen.

"Menneske stå op - hør vort beats hastige rytmer - se vort show udfolde sig på himlen - og dans en fandango med os i den snart hvirvlende regn".

Skyernes medbragte tusmørke udviskede grænserne mellem de to verdener, og gjorde det muligt for mig, at lade hjernen danse over i et Univers, befolket med trampende jætter, hvis stærkt behårede fødder klaskede en uregelmæssig melodi ud af undergrunden, og af gudernes stridsvogne, der lod  flinthjulene skabe morgengnistrende farlighed i en ellers til tavshed skræmt verden. Alt levende dukkede hovederne for at undgå de løsslupne, og fuldstændigt uberegnelige lyns hærgen på den nu næsten kulsorte himmel.

Aahh - Vildskab !!

Dans mig en polka, headbang en dødsmetal, og lad mig være tilstede når tæppet trækkes væk, og verden tæller sine ofre.

Fnysende stråler af varm luft damper ud af mine næsebor, mens jeg begejstret hastigt forsøger at få mine livstrætte lunger til at baske mere ilt ind i min fuldstændigt morgenmørbankede krop - og et ekstra stærkt naturglimtende sprøjt af udefra kommende lys afslører......

..... at jeg har glemt at tage mine piller i går aftes.

Uigendriveligt ligger pilleholderen dér. Som skabt af det lys, der afslørede den fejl, jeg ikke havde set komme - manglende indtag af de piller, der ellers skulle have skabt orden og lavtryk i mit indre uvejr, og sørget for struktur i en verden uden grænser.

Alt står et øjeblik stille. Frosset i en lynblank erkendelse af, at nok kan verdenen gå amok. Og nok kan mine øjne og mine ører blive forkælet med tordenvejrets indtryk ad libitum. Men mit helbreds vedligeholdelse, og mit blodtryks nedholdelse, vil altid være fire klasseklare esser, i det spil, der hedder livet.

Og mens erkendelsen af gårsdagens fejlslagne medicinindtagelse i langsomt tempo overtager mine såkaldte "højere" hjernefunktioner, siver lyset ligeså langsomt tilbage i den verden, der for et øjeblik siden var vild, voldsom, og uden volvo'er.

Fornærmet morgenbøvsende hilser et tordenskrald mig farvel igen fra det fjerne, og minder mig om at der på et endnu ikke kendt tidspunkt vil være nye billetter til salg til en foreløbig ikke koreograferet fremtidig opsætning af hele scenariet igen - men at jeg nok ikke vil være tilstede, såfremt jeg ikke følger den stramme struktur, dagligt pilleindtag forlanger.

Torden og troldelyn gør dog ikke mit tab lettere - det gør kun en tidligere indtagelse af denne morgens utallige forskelligtfarvede og forskelligtformede piller (tab-letter), sammen med en morgenmad, der kan berolige min hastigt vibrerende mavesæk.

Tre kopper stærk kaffe har nu en gang dén effekt på et sådant organ.

Og Lyset bryder frem for fuld tryk - kaffen klæber sig til tungen - og i køkkenet venter en portion havregryn tålmodigt på at blive forberedt til nedsvælgning, mens min Sindsro minder mig om, at jeg ikke kan ændre gårsdagens fejl, men kun søge ikke at gentage dem i dag.

Så mens den tanke - ledsaget af et forsinket tordenbrøl i det fjerne - bevæger sig på plads i mit Sind, slipper jeg tastaturet, og bevæger mig ind i denne dag.

Go'morgen - og tak for mig.

1 kommentar: