Andre Sider af mig

lørdag den 11. juli 2020

Har du.......


...... lyst til livet ?

Her til morgen opdagede jeg, at en af mine venner på Facebook havde sendt mig en besked, hvori hun håbede, at jeg havde Lyst til Livet. Min første impuls var, bare at svare på den sædvanlige måde - I ved, "Tak min ven og i lige måde"-svartypen. Men inden jeg overhovedet havde fået sat en finger til tastaturet, gik det op for mig at der lå et helt andet svar parat og ventede på at komme til live.

Så jeg satte mig ganske spændt til tastaturet - spredte fingrene over det - og lod ordene finde deres egen vej. Jeg skrev:

(citat)

Lyst til Livet ?

Jeg har masser af lyst til Livet - men ind i mellem virker det som om Livet ikke har lyst til mig. Og for hver gang, jeg bliver jordet endnu en gang - af det liv, der lever sig selv omkring mig og som opfører sig som en smækfornærmet teenager med trang til sprælskhed og protest - så er jeg nødt til at rejse mig igen, forpustet og lettere svimmel. Og lade Livet bestemme, hvad der så skal ske.

Men jeg har lyst til det - Livet.....

(citat slut)

Lige nu sidder jeg så - lettere morgenlivssvimmel - og betragter ordene, der fik deres eget Liv i svaret til den ven, der var så sød at sende mig et morgenknus af den slags, jeg holder allermest af. Sådan et, der får min hjerne i omdrejninger, og river hul på en ny pakke ord, der bare har ligget ivrigt logrende parate til at komme ud og sætte sine poteaftryk på papiret, skærmen, verden.......

Og det går op for mig at mit svar måske var lidt for let - lidt for meget morgendansende fedronning med dug-i-hår - og lidt for lidt smertefuld realitet.

For selvom jeg ganske naturligt har Lyst til Livet - og af alle kræfter forsøger at acceptere de bask, Livet med jævne mellemrum uimponeret sender lige i smasken på mig - så må jeg beskæmmet indrømme, at det er alt for længe siden jeg har givet mig selv lov til at hugge hælene i, og brøle lige ind i Livets teenageopstoppertud, at NU kan det være NOK. NU må der fandeme godt ske noget andet, end alle de der nedadgående hug og propper. NU vil jeg altså også gerne have lidt af alt det der honning, Livet siges at være fyldt med, og som vil kunne forsøde Virkelighedens Hverdagsthe, så alt ikke er så forbistret bittert at sluge. Altså !!

Og hvis du ikke fatter det, Liv, så........

Her er det så, at de hårde Realiteter stille siler ned over min egen protest. For naturligvis kan jeg på ingen måde true Livet med andet, end at ville leve det - på Livets egne præmisser. Det er jo det, hele eksistensen handler om - at Leve Livet på Livets Præmisser, ikke sandt ?

Det skal bare - i mit tilfælde, og jeg kan jo på ingen måde udtale mig om andre end mig selv, vel ? - leves Én Dag Ad Gangen, for at den dag jeg lever i, kan blive bedst mulig. Så skidt med, at Livet opfører sig lidt tøseteenagerfornærmet en gang imellem.

Jeg elsker det jo alligevel - betingelsesløst.

2 kommentarer:

  1. Det lyder hult, når man gentager sig selv, men nu gør jeg det så igen... Du er så sej ... (og jeg ville ønske at min far kunne lære den kunst af dig)

    SvarSlet
  2. https://youtu.be/j6D7SMFCeYc

    SvarSlet