Højtærede herskaber, grevskaber, klædeskaber, videnskaber, ægteskaber og djævelskaber - Alle er velkomne. Tykke og tynde - brede og flade - rullemænd, tullemænd og julemænd. Sprællemænd og skraldemænd. Landmænd og vandmænd. Her loves der fuld tilfredshed eller pengene er spildt.
Så kom nærmere, kom nærmere......
Cirkus Blodus Proppus slår teltdørene op for alletiders mest spektakulære forestilling. De tre eminentfantastiske væsener, der hver for sig - og dog tilsammen - udgør aftenens finurligtmorsomme underholdningstrio - og som uden at øve er istand til at fremvise deres mageløse og magtesløse livsøjeblikke.
Se den morgenforvirrede lillehjerneproppist, og nyd hans storslåede brøl af afmagt, når han forsøger at fortælle jer allesammen, hvor forfærdeligt han har det. Nyd hans klavrende gang, og de morsomme spjæt, hans krop laver, når han forsøger at rejse sig op efter endnu en gang at være faldet. Og bare rolig - hans mærkværdige viften med armene er skam hans eget helt specielle tegn på, at han nyder bifaldet fra jer.
Derefter skal I bringes til undring over den næsten katatoniske tilstand, storhjernepropindehaveren udviser, hver gang en af hans utallige TCI'ere sender spøgelsespropper gennem den hårstrittende knolds små blodfærdselsårer, og måske også forfærdes over den måde, hans øjne hjælpeløst kigger hver deres vej - blodsprængte og driiiivende af væske fra tårekanalerne.
Og så, mine damer og herrer, så går vi over til forestillingens store clou - den fantastiske og næsten umulige, men ikke desto mindre et hundrede procent rigtige - Manden, der Overlevede at vågne op som Hjernestammeproppist. Se, hvordan han kæmper sig gennem utallige farefulde situationer - den manglende synkefærdighed - stemmen, der forsvandt - tarmene, der standsede - og smerten, der ikke eksisterede.
Føl med ham, mine damer og herrer, når han udsættes for samfundets skånselsløse genoptræning. Den indædt hårde sensibilisering af hånd og fod, og indtagelsen af de utallige mystisk magiske pulvere, der fik alt til at lugte af svovl og samtidig uddannede ham til Mester i WC-spulning for enkelttarm.
Og græd sammen med ham, når I på de sidste billeder oplever ham sidde alene, med det vandfyldte øje løbende ud over alle grænser, mens venstre ben og arm brænder af mærkelige fornemmelser - uden at kunne blæse al den damp af, der har bygget sig op i ham siden Livet satte Proppen i Åren.
Billetterne er næsten gratis - de koster kun en smule af jeres blufærdighed og al jeres nysgerrighed...............
....... med mindre I er den type, der kunne tænke sig bare at droppe forbi, og dele en kande kaffe eller ti, mens han endelig får mulighed for bare at snakke - bare at fortælle, beskrive, ordpåsætte, gi' slip på, alt det der næsten har fået sikkerhedssystemet til at slå til, og lukke dampen buldrende ud gennem den fløjte, der umiskendeligt siger:
Så godt har jeg det nu heller ikke.......
...........SirUgly1
Husk, kære venner, at Ironi mange gange kan være afvæbnende og tiltrængt.
SvarSlet