At vade i sirup

Det er 114 dage siden jeg tog afsted i behandling på Møllen - den 29.4.16 var jeg mør nok til at vide, at jeg ikke kunne længere. Jeg havde kun det ene valg - at ringe til Møllen og bede dem om at hente mig.

Havde jeg vidst, at jeg i løbet af behandlingen ville miste alt det, jeg indtil da regnede for "mit liv", og stå helt alene tilbage................................................
..................................så havde jeg gjort det alligevel. For det VAR det eneste, der var tilbage at gøre. Hvis jeg ikke havde taget det valg, så var jeg nok endt i graven eller i fængsel.

Men at det lige skulle vise sig at være den mand, jeg regnede som min bedste ven gennem 17-18 år, der stjal min kærlighed - det havde jeg ikke set...................
..................................jo det havde jeg jo. Jeg havde bare lukket øjnene for det, der var ved at ske, for på den måde at kunne blive ved med at have undskyldninger til at drikke.

Og nu, hvor det er ufatteligt svært at finde ud af, hvad jeg skal gøre, begynder det hele at virke som tyk sirup. Alle begivenheder sker i en eller anden form for følelsesløshed, og jeg har ufatteligt svært ved at tage mig sammen til at gøre de ting, jeg ellers godt ved jeg er nødt til at gøre.

Jeg viger tilbage fra at finde et nyt sted at bo, fra at søge at blive rask, fra at få lægerne til at finde ud af hvad der er i vejen i min krop. Og jeg ser og mærker min krop blive mere og mere anderledes.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er der sker. Hvis det er sådan her, det er at være ægte ædru, så vælger jeg.......................
.................................at fortsætte med at være ædru, for alternativet er 1000 gange værre.

Det tog mig næsten 10 timer at tage mig sammen til at gå i bad i dag. Det er sådan set ikke særligt specielt for mig - i øjeblikket. Alt virker som om det tager ufatteligt lang tid, og alligevel går tiden uden jeg lægger mærke til det. Og jeg føler mig mere og mere splittet, mellem den jeg var....................
.................og den jeg er nu.

At give slip, er ikke bare noget man gør på tidligere kærester.