For mange år siden begyndte jeg at skrive digte. Ja, du læste rigtigt - digte......... Den der slags, hvor hjerte rimer på smerte, og de dybe tanker udmøntes i snurrige ordkonstruktioner. Og med tiden blev det til flere og flere, der bare blev lagt i bunken af A4-ark og puttet over i et hjørne. Den gang var det jo kun skrivemaskiner eller håndskrift, der var mulighed for at bruge, når man havde noget på hjerte.
Og bunken voksede. Undervejs blev den til en elektronisk bunke, hvor alle mine glæder, smerter, tanker, myldrede rundt mellem hinanden. Bunken blev delt blandt andre forfatterspirer, i halvlukkede fora, hvor vi med ordtunge kommentarer hudflettede hinandens bestræbelser.
I går lagde jeg den allesammen ud på min blog. På en underside, du kan finde her:
Hverdage: Digte.
Hvorfor ? Fordi jeg har brug for at finde ud af, om det, jeg har skrevet er noget værd ? Fordi jeg hungrer efter anerkendelse? Fordi jeg ønsker at udstille mig selv ?
Nej - bare Fordi.
Fordi jeg kan. Fordi jeg vil. Fordi jeg ikke skriver til papirkurven. Fordi det, jeg har sktrevet gennem tiden, udtrykker alt det, der er blevet til Mig. Fordi man en gang imellem bare skal tage chancen, og blotlægge alt uden sikkerhedsnet under.
Fordi jeg gerne vil have, at Du læser Mig. Og forstår.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar