Så starter dagene, hvor undersøgelser af min stakkels trofaste krop er i højsædet. Der skal rodes ved ørelægen, pilles ved mavelægerne, og rages ved tarmlægerne. For ikke at tale om de undersøgelser, der foretages hos lungespecialisterne, og de kommende undersøgelser hos hjernespecialisterne. Jeg skal kort sagt ind og have en hulens masse for mine skattekroner.
Samtidig skal jeg så sørge for, at samfundet holder sig kørende, ved at bruge det der svarer til en mindre formue på transport til de forskellige undersøgelser. For det kan naturligvis ikke dækkes af systemet.
Men hvad - bare de finder ud af, hvad der er i vejen, så er jeg glad. Finder ud af, hvad der får mine tarme til at puste sig op dagligt, så jeg ryger 4 buksestørrelser op i løbet af formiddagen. Eller bare hvis jeg spiser noget, der åbenbart ikke er kompatibelt med mit fordøjelsessystem, og min mave så beslutter sig til at fylde meget mere, end den ellers plejer.
For ikke at tale om smerterne. Uanset hvor meget man vænner sig til, at bule rytmisk ud på midten, så vænner jeg mig aldrig til at have ondt flere forskellige steder i kroppen i løbet af dagen. Og samtidig. Jeg skal nemlig huske på, at jeg som afhængig ikke bare kan bruge hvad somn helst som smertestiller. Langt de fleste midler vil nemlig kunne være den sikre vej tilbage til afhængighedens daglige indtag.
Nej livet er ikke altid nemt. Men når man lever det, får man alle de tilhørende oplevelser med. Og en morgenstund som den, jeg oplever lige nu, er næsten det hele værd. At være ædru, og se morgenen bryde langsomt frem, men jeg drikker min kaffe, og nyder min Sindsro, giver energi til at fortsætte kampen.
En dag ad gangen - en undersøgelse ad gangen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar