Hvad er det lige der sker.

 Den tunge træthed har fået fat i mig igen. Og min krops reaktionsmønster er nede på minimum.

Alene det, at sætte mig til den bærbare og begynde at taste ord, meninger, og udtryk, virker som en nærmest uoverstigelig udfordring. Jeg sletter gang på gang de sætninger, jeg skriver, for derefter at sidde og stirre tomt på skærmen, med en hjerne der er nærmest følelsesløs.

Og imens starter morgenen udenfor. Solen fylder stille hækken med lys, og duggen vælger at flygte, mens tid er. En manglende vind får alt til at stå, som var det frosset i tid, mens lyden af den startede morgen vibrerer gennem mit tunge hoved, og følelsen af koffeinens langsomme optagelse stille vækker tankerne til live.

Men mit hoved er tungt. Føles nærmest, som ville det tippe til siden, hver gang jeg bevæger det. Tippe, og derefter trække resten af kroppen med, inden den som en anden vippekop uimodståeligt ville ryge tilbage på plads igen.

Og pludselig går det op for mig. Hvorfor min krop virker følelsesløs, og mit sind bedøvet.

Jeg mangler at elske. Mangler den fysiske følelse af kroppe, der møder hinanden, og den mentale rensning efter Den Lille Død's befriende klimaks. Mangler balletten, der opstår af sig selv, når udforskningen af en anden sker med lette hænder og sansende tunge. Mangler den jamrende lyd af velbehag og den forventningsfulde sitren i huden under mine hænder.

Mangler.............................

Nu er den type mangel ikke lige noget, man kan bestille sig fra på nettet. Og heller ikke lige noget, man kan betale sig fra i den lokale Brugs. Og selv om det var, ville det bestilte og købte være professionelt distanceret - og uden de vigtige modsvarende følelser. Ren forretning.

Så hvad gør man så ? Man mangler............ Og opdager at det, at mangle, i sig selv er en følelse, der har sit eget liv og sine egne krav. Krav, sindet har en næsten uimodståelig trang til at ville opfylde.

Men som kræver, at en anden har samme mangel. Og samme lyst til at fylde mangelens tomme plads.

Så får man en grund til at blive ved. Og føler sig i live igen.