Betingelsesløs.

Her til morgen fløj en af de der tanker, der kan komme når jeg alligevel ikke har andet at lave, lige forbi min opmærksomhed. Den så interessant ud, da den blødt og skinnende flagrede forbi, og havde samtidig noget udefinerbart spændende over sig - så jeg skyndte mig at slå en klo i den, inden den forsvandt igen, for at kunne studere den nærmere.

Og da jeg så holdt den tæt til mig, for bedre at kunne se, hvad den indeholdt, begyndte den at hviske indtrængende til mig.

Den hviskede: Kærlighed er betingelsesløs....

Irriteret over at få det at vide, som alle jo alligevel ved er en fortærsket floskel, og alligevel tager for givet - og så endda leveret som var det en Universel Sandhed - vrissede jeg til den lille, varmt skinnende tanke, at den så sandelig burde skamme sig over at fortælle mig noget så ualmindeligt almindeligt, når jeg nu havde forventet mindst ét jordrystende og skæbneændrende udsagn leveret til min juletrætte opmærksomhed.

Latterklukkende hviskende den igen til mig: Kærlighed e r betingelsesløs....

Undrende kiggede jeg på den, mens de trætte tandhjul i min juleoverbebyrdede hjerne knirkende begyndte  at dreje rundt, og spurgte hvad den dog mente. Det var jo det samme den sagde igen, og ingen forklaring på det oprindelige udsagn ?

Den nu julerødtskinnende lille tanke puttede sig bare tættere ind til mig, og gentog hviskende, men let syngende og i et inciterende tonefald igen og igen:

Betingelsesløs, betingelsesløs, betingelsesløs............

Og mens de nu af den lille tanke frigjorte ord drillende kravlede ind i mine øregange, for at sætte gang i mine trommehinder, begyndte jeg at føle og se hvad det egentlig var, den mente.

Begyndte at se den betingelsesløse kærlighed, der strømmede ind til mig fra de små pipdyr, jeg har valgt at fodre dagligt -  at indse den betingelsesløse kærlighed, jeg har til mine børn og min familie - at høre den betingelsesløse kærlighed, der strømmede ud af alle julesangene, jeg netop havde spillet for lytterne -  og at mærke den betingelsesløse kærlighed, der strømmer mig i møde på alle møder med andre misbrugere.

Og mest af alt begyndte jeg at forstå, at såfremt jeg ikke elsker mig selv - betingelsesløst  - så vil det være svært at kunne elske andre, uden betingelser.

Stille puttede jeg den nu let søvnige tanke ind, hvor den hørte hjemme, og trak mit hjertes fint spundne kærlighedtæppe over den, mens jeg hviskede til den, at den havde ret.

Kærlighed er betingelsesløs