Søndag morgen

Højst sandsynligt kender I det lige så godt som jeg.

Den her vidunderlige morgen, hvor alting næsten står stille, og forventningerne til dagen kun går i retning af de friskbagte rundstykker og den efterfølgende fuldstændige nulstilling af alt i ren daseidyl.

Der findes ikke noget bedre, vel ?

Efter en lang og slidsom uge på jobbet kan man endelig slappe af i et par dage, og af en eller anden grund er det søndag, der har fået lov til at være den ultimative afslapningsdag, hvor ægtefælle og børn er parkeret på hver deres respektive afslapningspladser. De skulle jo nødigt komme til at forstyrre.

For ikke at tale om Nettet, der hele dagen igennem myldrer med søndagsfriske kommentarer, der alle har til formål at gøre opmærksom på, hvor meget man hygger sig og slapper af. Og som alle har den her undertone af "....men lad nu være med at komme forbi på besøg, vi gider ikke være aktive."

En dejlig dag, ikke ?

Min verden ser nu anderledes ud. Mine søndags morgener ligner alle de andre morgener, der beriger mit liv med deres daglige frembrud. Intet hvidt morgenbrød, for det kan min SIBO ikke li'. Så morgenmaden er cornflakes eller syrnede mælkeprodukter. Dertil en god kande varm the, til at vække de slumrende livsånder, mens tankerne nydes - og nogen gange nedfældes.

Ingen partner eller børn forstyrrer noget som helst. Desværre. Og ingen vælger at komme uindbudt forbi til en kop søndagskaffe - eller for den sags skyld en nogen-som-helst-dagskaffe. Selvom alle er mere end velkomne.

Så min søndag er indtil videre bare endnu en dag i rækken af dage, hvor jeg kan nyde udsigten fra mit hjem, gå lange ture hvis jeg lyster, skrive, spille, se tv. Eksistere og leve.

Men én ting adskiller den nu alligevel fra alle de andre dage i kalenderen.

Det er min mødedag.

Den dag, hvor jeg mødes med andre, der lider af samme sygdom som jeg. Og deler sorger og glæder i et varmt Fællesskab, der indtil nu på daglig basis har medvirket til at jeg har  levet ædru i 289 dage.

Så når jeg vågner på sådan en søndag morgen, er det med et smil på læben og en glæde i hjertet, der får alle bekymringer til at vige. Og med en viden om, at jeg skal være sammen med mennesker, jeg holder af, sidst på dagen.

Det bli'r en god dag.