Det er en af den slags dage.......

........ hvor dovenskabens spøgelse rækker sine knoglede fingre frem og banker mig på skulderen, mens lysten til at være en eremitkrebs kravler ind over dørtrinnet med kløerne klikkende mod gulvet.

Solens savnede stråler forsøger desperat at vække liv i min morgentrætte krop med blinkende genskin fra knitrende frostsne. Mine øjne forsøger at åbne sig, så de kan  nyde de vintersultne småfugles morgendans på terrassens lager af frø og korn.

Selv radioens normalt morgenfriske melodier lyder uldne og uvedkomne, og formår ikke at sætte nogen form for forøget aktivitet i gang i min snorksovende hjerne.

Kaffen tvinger sig vej ind over mine læber, men den normalt så velkomne koffeinbombe nægter fuldstændigt at spredes i mit system, og efterlader kun en vatagtig smag.

Træt - og temmelig ugidelig - sætter jeg mig ved tastaturet, og tvinger mine fingre til en slowmotion-dans med bogstavernes lokkende skønhed. Men selv inspirationens mægtige muse nægter at stå op, og putter sig bare dybere ned under dynen.

Hun er nok bange for, at jeg bare vil komme til at træde hende over tæerne i vores fælles morgendans.

Så hun gemmer sin smækre krops inspirative kurver, og vender vrissent ryggen til mig. Og da jeg forsøger at trække dynen af hende, ser jeg kun aftrykkets svage omrids og aner kun duften fra sidste besøg.

Jeg kigger tomt ud af vinduet, og spekulerer kort over Tilværelsens Ulidelige Lethed, der så åbenlyst har besluttet sig til at forlade den morgensynkende skude, da pludselig........

En gnist !  

En tanke !

Et øjebliks input fra de guder, der siden tidernes morgen har tændt inspirationens flammer i tanketomme skribenter, når nøden var størst !

Og sådan, kære læser, blev denne dagens klumme til.............