05:00

På et splitsekund forvandledes min nat til dag, og min trætte søvn blev pustet væk - mit vækkeur ringede.

Jeg lå et stykke tid og kiggede tomt op i loftet, mens min hjerne forsøgte at finde ud af, hvad det var der gjorde at jeg havde sat uret til at vække så tidligt.  Og ganske langsomt dukkede svaret frem - nærmest ord for ord - mens jeg satte mig op i sengen.

Jeg skal på radioen, og lave dagens serviceudsendelse.

Så mens jeg slæbte mit trætte korpus ud til en omgang morgentoilette, smilede jeg til mig selv, og begyndte at spekulere på hvilke kunstnere, jeg ville bruge i udsendelsen.

Jeg elsker at lave radio. At sidde og forsøge at holde lytternes opmærksomhed fangen, mens en skønsom blanding af serviceoplysninger og musik strømmer ud gennem højtalerne, og forhåbentlig ender i en skøn samdrægtighed. 

Skønt ord, ikke ? Samdrægtighed. At bære noget sammen - at være drægtige sammen. Det er, hvad ordet betyder.

Og et eller andet sted beskriver det meget godt det, der sker når jeg sætter mig bag mikrofonen og starter mine udsendelser. Jeg forsøger at "bære" udsendelsens budskab sammen med lytterne, for på den måde at skabe noget med dem.

De fleste gange lykkes det, vil jeg i al beskedenhed mene. Men nogle gange taber jeg bolden på gulvet, og må starte udsendelsen helt forfra.

Lidt ligesom med mit liv. I øjeblikket lykkes det mig ganske udmærket at være i samdrægtighed med min ædruelighed, men tidligere måtte jeg starte forfra på den igen og igen. 

Fordi jeg havde tabt den på gulvet.

Så jeg vil bruge dagen i dag på at søge mod den bedste samdrægtighed jeg kender. Sammen med min ædruelighed vil jeg gøre det bedste jeg kan, for at lave en god udsendelse og have en god dag.

Måske høres vi ?