Jeg kalder, du kommer......

Sådan lød det i telefonen, da jeg med smil på læben ringede til den behandler, min kommune har stillet til rådighed for sygemeldte mig.

Jeg skal nemlig ikke tro, at jeg hverken kan eller må noget som helst, når først jeg er landet i den kommunale sygedagpengemølle.

Men lad mig tage det et skridt ad gangen.

Først blev jeg syg.

Det er jo hvad der kan ske, og sygdom er jo hver mands herre. Så jeg kom på Sygedagpenge, og kunne koncentrere mig om at blive rask igen. Hvilket jo, som du måske nok ved, kære læser, tog sin tid, og langt fra er overstået endnu.

Dernæst vurderede Systemet, at jeg åbenbart var FOR syg - ihvertfald til at være på Sygedagpenge. Så fluks blev jeg kolporteret over i den kasse der hedder Ressourceforløbsydelse. Og hvad er så forskellen på de to kasser ?

Jo, udover den betragteligt formindskede ydelse - åbenbart har langtidssyge mennesker ikke brug for alt for mange penge, den slags har jo sikkert ingen udgifter - så er der en lille sjov ting, der hedder Motivering Til Raskmelding.

Den udmønter sig i - som tidligere beskrevet - et møde med en gruppe alvorstunge mennesker, der skal vurdere og motivere, så jeg kan blive rask igen - allerhelst i går. Og en af de motivationsmetoder, der benyttes - hedder Tilbud.

Der bliver givet et Tilbud om Fysisk Træning - to gange om ugen i et motionscenter, der ligger 2 busskift væk fra min bopæl. Naturligvis uden dækning af rejseudgifter for andet end det, der ligger over en 24 km grænse. Hvilket gør tingene lidt svære, idet der jo ikke er h e l t så mange penge i kassen, efter jeg er blevet pillet væk fra sygedagpengene.

Men så kan man jo bare lade være med at tage Tilbuddet, kan man ikke ?

Nope - for så trækker Systemet i de få kroner, der udbetales - fordi man ikke viser Motivation.

Nu er jeg den type, der egentlig godt kan lide at træne, men bare aldrig har fået taget mig sammen til det. Så jeg tager gerne afsted, og nyder at træne. Jeg viser altså Motivation, gør jeg.

Så begynder det at blive krøllet.

For som du sikkert har bemærket, kære læser, så er jeg i øjeblikket ikke hjemme ved mig selv. Jeg er nemlig taget afsted for at Netværke med mennesker, jeg kender fra tidligere, for på den måde at lette min - forhåbentligt snarlige - afgang fra Resourceforløbsydelse til normal indtægt.

Det må jeg bare ikke.

Synes altså den behandler, der modtog min melding om, at jeg ikke kom til træning i fredags - man skal nemlig melde det til både træner og sagsbehandler, for ikke at blive trukket i Ydelsen.

Så jeg blev fluks udsat for konstateringer om, at jeg sikkert var taget afsted for at køre sort. At jeg lige skulle passe på, for ellers blev jeg trukket i ydelse. At jeg jo var rask lige om straks. Samt at hun aldeles ikke kunne se, at det såkaldte Tilbud nærmere var et Påbud.

Og endelig kom den - "Det skal jo være sådan, at hvis jeg ringer, skal du komme." Og så kan det jo ikke passe, at sådan en som jeg helt af mig selv skal kunne finde ud af at Netværke, og dermed søge at bedre min situation, når jeg bliver raskmeldt.

Det er jo lige til at blive syg af - langtidssyg.