Hverdage.

Natten bliver til morgen, og stilheden afløses af en alt for frisk morgenvært på radioen.

Min krop værker efter endnu en særpræget nat, med drømme og opvågninger af den slags, der før i tiden fulgte med bekymringer og uro for hverdagen og fremtiden.

Jeg er mørbanket.

Åbenbart har jeg ligget og spændt hele natten for mine skuldre gør ondt. Og det er kun en stakket frist, mit skønne morgenbad giver mig, før jeg igen føler mig træt som et helt alderdomshjem.

Langsomt går jeg igang med at forberede morgenmaden - skærer en banan i skiver og drysser müesli ud over den, inden jeg drukner det hele i en omgang syrnet mælk. Og i baggrunden snøfter kaffemaskinen sit evige litani.

Forude venter en dag med genoptagelse af træning, og måske et par timers radio, hvis overskuddet kan findes og studiet er ledigt. Samt en dag, der fra starten af virker grå og trist, men som forhåbentlig ender helt anderledes.

Og ja, du så rigtigt, jeg begynder at træne igen. Jeg er blevet bevilget træning af systemet, så jeg kan gøre noget mere for at jage depressionens mørke skyer væk, og støtte mine organer med et - forhåbentligt - vægttab.

Alt sammen vældigt hverdagsagtigt, og vældigt forudsigeligt.

Men inden i mig myldrer livet rundt. Tankerne spræller varmt klukkende. mens de maler farver på hverdagens triste ansigt, hvor noget føles anderledes og dog så rigtigt. Duften af den friske kaffe, og den syrligt friske smag af morgenmaden, vækker gejsten i min ellers dødtrætte krop, og inviterer mine nattestive fingre til en dans på tastaturet - en morgenvals med indlagt rytme og stil.

Og mens skaderne udenfor gør mig opmærksom på at græsset skal slåes, så de kan finde ormene, og hækkens let viftende udstikkere beder om at blive klippet, sætter jeg læberne ned til dagens første, varme drik, og indsnuser duften af de knuste bønner, mens smagen og varmen breder sig som et tæppe af velvære i min krop.

Dagen er startet - og livet begyndt.