Til rette vedkommende........

...... eller som det hedder på engelsk : To Whom It May Concern.

Hvorefter man lige skal have tjekket, om man nu også hører til i den åbenbart specielle gruppe af mennesker, som kunne tænkes at blive påvirket af hvad, det nu end er, der kommer efter en så bekymrende overskrift.

Noget, også den engelske måde at sige det på signalerer - bekymring.

Og samtidig det, denne dags blog handler om - bekymring - m i n bekymring.

For jeg er skam ganske bekymret for tiden.

Ikke bare over alle de tætte og hverdagsagtige ting, der truer mere og mere med at tage magten fuldstændigt fra mig dag for dag, og efterlade mig langskægget og flethåret i et hjørne af en skov, under den presenning, der var det eneste jeg får med mig, når elselskaberne, fjernvarmeejerne, og financieringsselskaberne slår sig sammen - i en tænkt fremtid, nu skal I ikke også begynde at bekymre jer - og drøner mig ud af mit hjem på bagdel og albuer.

Det er heller ikke helbredet, der alene kan skabe bekymringer for mig for tiden. Godt nok er der muligheder for, at jeg kan ende med kun at have synet tilbage på ét øje, og efterfølgende render rundt som en vaskeægte Pirate of The Caribbean - og for at mit blodtryk ender med at sprænge indtil flere blodkar i den grød, jeg kalder min hjerne.

Eller for at knuderne i min galdeblære i deres uendelige visdom skulle beslutte sig til at invadere resten af tarmsystemet - hvis der da ender med at være noget tilbage efter en mulig stormvækst af små, grimme, og ondskabsfulde baktusser.

Jeg er heller ikke kun bekymret over udsigten til at skulle være alene resten af mit - i så tilfælde helt sikkert alt for lange - liv, og udvikle mig til en fuglesnakkende og kattekælende særling, med hang til lange fortvivlende natlige gåture, og bumseskabende hårfedtende frysepizza'er.

Alt dette, samt tusinde andre bekymringer, der omhandler mig selv - herunder muligheden for at falde tilbage i flasken - bekymrer mig. Men det er ting, sager, og begivenheder, jeg selv har mulighed for at påvirke på den ene eller den anden måde.

Samt mulighed for at acceptere, såfremt jeg ikke kan ændre dem.

Så hvorfor denne To Whom It May Concern-blog idag ?

Fordi det bekymrer mig, at den klode, jeg bor på, og den verden jeg lever i, så åbenlyst er på vej mod et totalt sammenbrud. Et sammenbrud, hvis indvirkning ikke har haft sin lige, siden dinosaurerne blev fejet væk af en eller anden naturkatastrofe.

Naturen tæsker løs på os, fordi vi ikke har passet på den. Samtidig med at tåbelige, egocentrerede og storhedsvanvittige stats- og religionsledere spytter dødelig galde i hovedet på hinandens befolkninger, og truer med at kaste os alle ind i en spiral af ødelæggelser og katastrofer - bare fordi de kan. Og en 7",  en 17", eller en 60" skærm betyder mere for os, end hensynet til vores eget og andres liv.

Der er øjeblikke, hvor jeg kunne ønske mig at bo på en lille ø - langt væk fra alle bekymringer og neglebidende sidste-øjebliks-opdateringer, og nyde at tage mig tid til at leve, og elske. Rende fra det hele, og nedsætte mig som guru med speciale i munddiarré.

Men verden er blevet så lille, at hvis en gulhåret mangemilliardær bliver sur over ikke at få sin vilje, på den anden side af Atlanten, kan ét tryk fra hans tommelfinger på knappen i den "fodbold" hans livvagt render rundt med, både ændre og ødelægge alt, på denne grønne - ok, snart udtørrede - jord.

Inklusive den ø, jeg så var flyttet ud på - uanset hvor langt væk fra alting den lå.

Og dét - har jeg ingen jordisk chance for at ændre på.

Så - To Whom It May Concern - Til Rette Vedkommende:

Skulle vi da for pokker ikke tage os sammen, og være fælles om at skabe en tilværelse og en klode, vi a l l e kan leve sammen på - uanset hvem og hvad vi er ?

Så var der da én bekymring mindre i livet.