Meteorologerne siger..........

............. at det bliver regnvejr i dag.

Så er det da godt, at husene er hule, og at det mest holder sig udendørs, det der vejr. Og så længe det ikke er regnvejr indvendig i mig, og mit sind undgår alt for meget af livets tristesse - må det gerne rive, ruske, regne udenfor, så jeg kan tillade mig at læne mig tilbage, og nyde synet af naturens storslåethed.

Eller tage godt med tøj på, og begive mig ud i det.

Ud, og få ansigtet vasket af regnen, ørerne blæst rene af vinden, og hjernen renset af de skyer, der jager henover himlen. Slippe for at skulle forholde mig til andet, end det næste skridt på vejen gennem uvejret, og samtidig sende varme smil til de mennesker, jeg møder undervejs, gemt under deres paraplyer og med forjagede ansigter, som var vejret deres helt personlige straf.

Måske kan jeg så få et smil - først tøvende, siden måske mere strålende - tilbage, der kan gemmes i mit sinds skatkiste, og tages frem senere til afslappet nydelse. På den måde, vil et tilfældigt møde i regnen - en dans forbi dråberne - kunne medvirke til opblødning af tristheden, hvis den skulle komme forbi senere på dagen.

En bortjagning af mørket, der jo altid står parat til at true og dømme, hvis ikke jeg holder mine mål og min Sindsro for øje - dét ville sådan et mødes smil, fundet ude i naturens vilde regn og rusk, kunne hjælpe med.

Alene tanken om det, tænder varmen i mit sind og børster morgenens spindelvæv væk fra min søvnramte hjerne. Og bringer samtidig lysten til at gøre netop det - at gå en tur ude i naturen - tættere på overfladen, tættere på realiseringen.

At det så samtidig vil være en god idé rent motionsmæssigt, er jo kun en ekstra bonus oveni alle de andre - herunder den, der hedder at fylde det tomme køleskab igen.

Så det tror jeg, at jeg vil senere på formiddagen - og helst inden den regn, meteorologerne har lovet, vælger at komme forbi.

Men skulle regnen alligevel komme, mens jeg slentrer afsted derude - og det gør den jo nok - så agter jeg at tage den én dråbe ad gangen - glemme at revolution i Danmark har ringe kår under regnvejr - og nyde at jeg har mod til at leve.