Andre Sider af mig

lørdag den 5. august 2017

Du kan ikke være det bekendt........


.......gamle ven.

Du kan fandeme ikke være bekendt, at du svigtede mig så grufuldt. At du tog det fra mig, der betød allermest, og erstattede det med det, jeg frygtede mest.

Du fjernede med et snuptag de kærlige følelser, i min partner. Ødelagde fuldt bevidst resterne af mit forhold til min familie - og bankede mig ned bagfra gentagne gange, så jeg stadig i dag kæmper med mit helbred på grund af det.

Du fodrede løgne, tændte ild til rygter, og serverede halve sandheder til mine venner og bekendte, i en stadig stigende strøm, der kun havde ét eneste formål - at få mig ned med nakken.

Jeg stolede ubetinget på dig.

Stolede på, at du ville hjælpe mig, når jeg havde det svært. Elskede dig, som blodsbrødre gør, af hele mit hjerte.

Og kunne aldrig tænke mig, at leve uden dig i mit liv.

Jeg ved det godt - jeg burde have set tegnene for mange år siden. Tegnene på, at din troskab intet var værd - at den var ikke-eksisterende. Den skjulte dagsorden, de pludseligt opståede undskyldninger, den stadige hvileløshed.

Du kan simpelthen ikke være det bekendt, dit dumme svin.

Gudskelov er du væk fra mit liv nu. Og jeg kan se klart, hvad du har været årsag til gennem alle disse år. Se de svigt, fejl, og ødelæggelser, du har afstedkommet. Se alt det, du helst ville skjule for mig, modbydelige satan.

Ja, jeg ved godt, at jeg aldrig skulle have ladet vores venskab udvikle sig, som det har gjort. Aldrig have ladet det blive til det, det gjorde.

For jeg forelskede mig i dig, gamle ven. Jeg tabte mit jeg, til det du stod for, og det du lovede mig. Tabte, til en livslang besættelse, et evigt savn, og en uendelig mængde smerte.

Og til sidst.......... gjorde du mig mør.

Til sidst kunne jeg intet andet, end at give slip på dig, gamle ven, og erkende at vores venskab var hult, og kun baseret på dine præmisser.

Jeg har smidt dig væk fra mit liv, gamle ven. Og selvom du med mellemrum desperat forsøger at få kontakt til mig, lokkende med alt det "gode", vi kunne sammen, og fristende med smagfulde "løsninger" på mit livs besværligheder, har jeg blankt erkendt virkeligheden i dig.

Så jeg holder proppen i dig, gamle ven. Spænder den fast med Sindsroens kraftige strenge, og pakker dig ind i Ædruelighedens fireogtyve timer, inden jeg råbende kaster dig så langt væk, det er mig muligt. Råbende, af mine lungers fulde og ædru kraft.

Du Kan Fandeme Ikke Være Det Bekendt....




4 kommentarer:

  1. Dårlige "venner", vil altid svigte. På et tidspunkt! Din fornemmelse burde ha' været bedre. Jeg ved GODT, at min "flaske-ven", er super dårligt selskab og derfor kommer intet bag på mig. Jeg ER bl.a. hvad jeg omgiver mig med. Hvad er det du frygter mest? Afhængighed? Eller.....? Forøvrigt giver jeg ikke min, "flaske-ven" skylden for vores dårlige/syge/grimme venskab. Den del påtager jeg mig 100%. OG det er godt for mig. At ligge skyld og skam over på andre, eller noget, dur ikke. Own your shit og kom videre ;) Godt du stikker proppen, langt ned i halsen på din "ven", OG lader den blive der ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du nogensinde stået grædende, så dine kinder er vædet overalt, mens dit knuste hjerte raslede rundt i småstykker på bunden af den flaske, du kaster væk ? Så ved du, at følelsen holder i årevis.
      Jeg har "ownet my shit" siden jeg blev mør 29.4.16, og håber da på, at jeg herinde på bloggen viser - og har vist - at jeg både er kommet videre, og stadig er et menneske med fejl og mangler. At vi bliver ædru, og erkender, er jo ikke nogen fejlsikker vej til usårlighed og gør os ikke bedre, end vi alligevel er. Jeg har aldrig givet mit misbrug skylden for noget, men erkender bare, hvad mit kærlighedsforhold til stoffet har medført af dårlige beslutninger og mørke. Og dét, vil jeg godt have love til at råbe et: "Du kan ikke være det bekendt!" til, på samme måde, som den i kærlighed svigtede råber sin ulykkelige følelse mod en vind, der aldrig svarer, men puster al lyd væk.

      Slet
  2. Per :) Du må endelig ikke tro, at jeg dømmer dig. Negativt. Fordi det gør jeg bestemt ikke. Du er jo i virkeligheden et forbilled. OGSÅ for mig :) Tak for det :)

    Mit hjerte er blevet FLÅET i stykker, trampet på, OG spyttet på, et utal af gange. OG derfor er der bare ikke så meget tilbage mere. På den konto. Men det er ok, for mig :) Så altså, jeg ved godt hvad du taler/skriver om.

    Jeg græd over min x-mand i årevis. Han gad naturligvis IKKE, at dele mig, med et utal af vin flasker,....Godt for ham ;) Det var dog ikke ALT, han delte mig med ;) MEN, den del vidste han intet om. Jeg er en prof i, at retfærdigøre det meste. For min egen overlevelses skyld.
    Anyway, efter en helvedes mange år, gav' jeg endelig slip. På ham. Mit livs kærlighed.

    Det værste OG sværeste, for mig, engang, var, at gi' slip. Men ikke mere. Jeg forventer heller ikke noget, altså følelsesmæssigt. Og skal jeg være ærlig, vil jeg heller ikke ha' det! Det gør ALT for ondt. Så Per, jeg forstår dig godt :)

    JEG har, "owned my shit", og derfor er jeg, hvor jeg er idag. MEN vi er heldigvis alle forskellige. Ønsker IKKE, at andre skal være i mine stilletter ;)

    Jeg ønsker dig, det absolut BEDSTE Per :) Og hold proppen i ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære ukendte ven - jeg tror så absolut ikke, at du dømmer. Jeg hører dig, føler dig, lever med de samme følelser som dig. Og som tusindvis andre, der som os lider eller har lidt i eller på grund af misbrug.

      Og kan jeg bare nå ud til én - og måske endda hjælpe denne, med mine tanker, mine ord, så gør det mig glad for at have fundet vejen ud af misbruget.

      Når jeg ingen - så når jeg i det mindste mig selv, og giver dermed mit liv værdi.

      Slet