Morgenmad......

....... er mange gange ikke bare den A38, jeg tilbereder med rugbrødsstykker, bananskiver, og grovdrys med tørrede hindbær.

Eller for den sags skyld heller ikke bare den rugbrødsmad med Gamle Ole's Oldemors Bedstefar, der nogle dage finder vej ned gennem mit spiserør.

Morgenmad er meget mere.

Den er de tanker, der sprødt og forsigtigt fortæres, mens kaffen drikkes. De billeder, naturen lægger gratis op foran mine sultne øjne, og de lyde morgenmusiske værter på min yndlingsradiostation får sendt gennem æteren til mine netop vækkede ører.

Og de følelser, helheden vækker i mig.

I dag får jeg øjenkontakt med den solsort, der dagligt spiser af de fuglefrø jeg har spredt på min terrasse. Der er kun toenhalv meter hen til den, og eftersom den ikke kender konceptet i vinduesglasset, der adskiller os, viser den mig en utrolig stor tillid, ved at blive siddende og kigge mig ind i øjnene.

Ind imellem vipper hovedet ned, og Mester Solsort snupper lidt mere fuglemorgenmad.

Pludselig - ud af det blå - kommer en lidt mindre brun fugl fræsende hen over græsplænen. Ikke flyvende, men løbende henne fra min hæk, hvor den havde siddet og holdt øje med solsortens morgenmadsspisning.

Den stopper brat, da den får øje på min og Mester Sorts blikudveksling, og vipper nervøst med halen. Så får sulten overtaget, og den skøjter ind i bunken af frø, mens den hastigt hugger i sig det bedste den har lært.

Uheldigvis rammer den Kongen af Frøbunken - min daglige morgenven - og begge letter fra madorgiet i en skræppende omgang hvad-bilder-du-dig-ind-din-undermåler.

Hele denne morgennaturscene blev ledsaget af sprød og sagte velsmagende baggrundsmusik herinde hvor jeg sidder. Bag det glas, der gav mig mulighed for at være tæt på begivenhedernes gang. Og som vækkede let fordøjelige tanker til live i min jeg-har-sovet-alt-for-længe trætte hjerne.

Så jeg slutter denne dags morgenmad af, med en velsmagende omgang Sindsro, der fordøjes i tankefuld fred og ro.

Livet er smukt.