Atramentarium Scriptoris Obstrucionum

Jeg har gaflet mig en ny sygdom til bunken af alle de andre, jeg render rundt og hygger mig med til hverdag. Den har det mest interessante navn, jeg gennem længe har set - og hørt. Og forkortelsen af den, er interessevækkemde.

Jeg lider af ASO.

Og hvad er så det, spørger du sikkert dig selv, mens du måske samtidig begynder at udvikle en sympati-ASO - det er der jo nogen, der gør, når de hører nye interessante sygdomsforkortelser.

Hvilket jeg straks iler med at hjælpe dig med, så du inden længe, med trætte øjne og en lille nervetrækning i højre kind, kan nikke JA til dine bekymrede venner, når de spørger dig om du er syg.

Og når de så med åben mund spørger dig, hvad ASO er for en sygdom, kan du jo starte med at fortælle dem, hvad forkortelsen står for.

Atramentarium Scriptoris Obstructionum.

Det lyder da vældigt fedt, ikke ? Og lidt skræmmende, samtidig med at det er en sygdom, det vel egentlig ikke er forundt de mange at lide af. Men som hovedsageligt rammer de af os, der har sat sig for at belemre alle jer andre, med vores nedskrevne udgydelser på en - næsten - daglig basis.

Du er sikkert allerede igang med at tænke på alle de forskellige sygdomme, der kunne tænkes at ramme det skrivende folk - gigt i fingrene, springfingre, seneskedehindebetændelse, lammelser, blodpropper, eller hvad der nu kunne løbe gennem hjernen på dig, når du ser sygdommens navn.

Og i virkeligheden er det ganske naturligt, og noget, der hænder med mellemrum, selv for forfattere og skribenter med en ellers sprudlende ordrig hjerne.

Jeg lider af skriveblokering.

En "sygdom", der betyder at jeg her til morgen satte mig ved mit tastatur, med morgentheen i thekanden og cornflakes i maven, og opdagede at jeg var fuldstændig blank.

Ingen anelse om, hvad jeg gerne ville bruge dagens blog til, eller hvilke dybsindige tanker og småmuntre bemærkninger, jeg havde brug for at nedfælde. Bare et stort, blankt, og skræmmende eksempel på  A S O - Atramentariun Scriptoris Obstrucionum - der fik mig til at sidde og glo på cursorens blinken, mens jeg langsomt sippede min breakfasttea.

Indtil jeg fik idéen.

Hvorfor ikke bruge dagens blog til at fortælle dig, at jeg ikke havde andet at fortælle dig i dag- end at jeg havde banket ind i en ASO. Og helst på en måde, så jeg fik dig, kære læser, til at læse dagens indlæg helt til ende ?

Og på den måde har jeg nu brugt 2.076 bogstaver og 450 ord, på at fortælle dig noget ganske simpelt - at jeg i dag er ramt af skriveblokering.

Det er da ikke så ringe endda.