Bål og brand.

Der er mange forskellige hekse og trolde i mit liv. Og det er ikke bare den tidligere partner, eller den der "dumme sagsbehandler" der risikerer at gøre sig fortjent til betegnelsen i hverdagen, men mangt og meget andet.

For også ting og begivenheder kan aspirere til at være heks eller trold i min verden. Ja faktisk kan alt, der på en eller anden måde står i vejen for min udvikling, eller som har medvirket til at lægge sten på min vej mod det gode liv, få lov til at smykke sig med betegnelsen.

Men mine ægte hekse - og mine ægte trolde - er dog al den gamle adfærd, der kan forsøge at få mig drejet ind på vejen mod mit stof igen. De tanker, der opstår når livet pludseligt føles alt for meget, og fortiden føles nemmere at kravle tilbage i. Og de reaktionsmåder, der nøk efter nøk risikerer at stille mig et sted, jeg ikke har hverken råd eller lyst til at stå.

Egentlig er det lidt forkert, at kalde dem hekse eller trolde/troldmænd - denne betegnelse for mennesker, der blev jagtet og brændt af andre bare fordi de var anderledes - men i mangel på bedre beskrivelse vælger jeg netop i dag, at bruge det gamle billede til at beskrive alt det, jeg allerhelst vil kaste på bålet i aften, og brænde ud af min eksistens.

Og nej, det er ikke fordi jeg på nogen måde har lyst til at se hverken min tidligere partner eller nogen som helst af sagsbehandlerne i systemet inde midt i et flammende inferno. Ligesom tidligere tiders hekse og troldmænd har begge deres berettigelse i mit liv. De er jo en del af det, der har medvirket til at jeg er den, jeg er i dag.

Så tilbage står al min gamle adfærd. Alle de fejltagelser, jeg har begået, og alle de fejl der er begået overfor mig. Al den bitterhed, og alt det mørke, mit sind gennem tiden har været omkranset af. Og al den sorg, vrede, og had, mit liv har indeholdt.

Det er en del af mit tidligere liv - det ved jeg godt. Og dermed en del af det, der har gjort mig til den jeg er i dag. Hvilket jeg fuldt ud anerkender og accepterer.

Men jeg hverken vil eller kan tillade noget af det i mit ædru liv.

Derfor er dukken på bålet i aften et symbol på alt det, mit gamle liv indeholdt af ubrugeligheder og forkert adfærd. Symbolet på alt det, jeg ikke ønsker i det liv, jeg lever nu.

Og symbolet på den renselse, der er nødvendig for at jeg kan leve som ædru.

.......Hver by har sin heks
Og hvert sogn sine trolde
Dem vil jeg fra livet
med glædesblus holde.....

Én dag ad gangen