Fyn er fin - jamen, det er den altså.......

En klog mand sagde engang, at tiden gik hurtigere, når man hygger sig. Det kan jeg da kun give ham ret i, her, hvor jeg sidder ved min gode ven på Fyn, og nyder at passe hans hus, dyr, og bod, mens han er i Tyskland på grund af en familiebegivenhed.

Til gengæld kan jeg da også lige love for, at jeg har fundet ud af, hvor i ryggen mine hofter har muskler vedhæftet. De gør avs, gør de.

Jeg har nemlig passet min vens grøntsagsbod, hvilket ikke bare indebærer at sidde stille og sælge de ufatteligt friske grøntsager og frugter, han har til salg. Men også at fylde op, bære kasser med friskopgravede kartofler, og bakker med masser af nyplukkede jordbær.

Og naturligvis har jeg været overmodig. Jeg kan jo det hele, kan jeg, når altså jeg lige skal vise mig for omverdenen. Hvilket på en eller anden måde åbenbart ligger i mine gener - den mandlige del - og derfor træder frem, lige så snart der er noget at bevise.

Men trods den summende smerte i ryggen, de overtrætte øjne, og den lette snøften fra at være ude i luften hele dagen lang - så er det pragtfuldt. Og hjælper ganske fortrinligt på det tungsind, der har været ved at trænge sig ind overalt i min hverdag.

Så når jeg tager hjem herfra, og skal glide ind i den hverdag, der snart har varet alt for længe, kan jeg gøre det med et tiltrængt boost af humøret.

Jeg er ikke blevet rask, af at passe på det hele for min ven. Det skal der vist noget helt andet til, for at jeg kan håbe på at være / blive.

Men jeg er gladere - og lidt mere fortrøstningsfuld, end jeg har været længe.

Hvilket jeg vil nyde at være - 24 timer ad gangen.



(der er friske grøntsager, kartofler, og jordbær i boden hos min ven, hver morgen klokken 9, hvis du nu skulle finde på at komme forbi.)