Træk et nummer.

Pludselig står bekymringerne i kø, og skubber til hinanden for igen at komme til fadet.

Alle de overvejelser, jeg troede, at jeg ganske roligt havde gennemtænkt og sat på plads, vælter nu frem igen og gør hverdagen usikker.

Alt sammen fordi jeg sprang ud som bilejer igen.

Jeg fik nemlig muligheden for at købe en gammel, slidt bil for næsten ingen penge. Og da jeg gennem længe har ønsket at kunne blive mere mobil, for på den måde at kunne forberede mig til at komme på arbejdsmarkedet igen, når jeg er blevet rask, valgte jeg at slå til, selvom jeg derved tømte min reservekapital fuldstændigt.

Allerede på vejen hjem i køretøjet begyndte bekymringerne at melde sig. Har jeg nu råd til vægtafgift og forsikring ? Kører den ikke lige kort nok på literen ? Den lyd dér - skal den være der ? Kan jeg nu i det hele taget holde til at køre igen ? Får jeg så gået nok, når jeg nu altid kan tage bilen istedet ?

Og sammen med de opdukkende bil-bekymringer begyndte alle de gamle måder at tænke på, at dukke op også. Tankerne om helbredet, økonomien, kærligheden - eller rettere den manglende - samt pludseligt ud af det blå, den mest farlige af dem alle.

Er jeg i det hele taget god nok til alt det her ?

På den måde startede en tankespiral i nedadgående retning, hvor også kommentarer på de sociale medier om at "leve det gode liv", begyndte at gøre ondt. For - hvad er "det gode liv" ?

Er det det, jeg lever i øjeblikket, hvor jeg, selvom jeg er ædru med over 10.000 timers ædruelighed bag mig, lever med daglige smerter ? Hvor savnet af tosomheden bliver stærkere for hver dag der går ? Hvor jeg er begyndt at kigge mig over skulderen igen, for at se om min "gæld" er ved at indhente mig ?

Pludselig er glæden ved igen at kunne bevæge mig rundt i landskabet til at overse, og tankemylderet ved at indfinde sig igen. Det mylder, jeg håbede at have lagt væk for evigt.......

For at komme mylderet til livs, tog jeg afsted til møde i en nærliggende by. Naturligvis i håbet på, at kunne lægge noget af det fra mig, ved åbent og ærligt at dele det med andre alkoholikere.

Men for første gang siden jeg tog i behandling, kunne jeg ikke sætte ord på, da det blev min tur til at dele. Jeg sludrede rundt i et kaos af tanker, der alle krævede at blive sagt, og dermed spændte ben for sig selv og hinanden. Og endte med kun at få sagt, hvor glad jeg var for at kunne køre til møde, når det passede mig, og ikke når det passede ind i det offentliges køreplaner.

Så det var en frustreret mig, der kørte hjem fra mødet, og tunghovedet gik i seng efter nogle timers grublen. Uden at kunne se nogen vej ud af de pludselige sortskyede tankers tordenbuldren, og med nye helbredsbekymringer linet op på rad og række.

For, kunne den pludselige manglende evne til at sætte ordene sammen på den rigtige måde, måske skyldes en blodprop ? Havde jeg ikke forleden kortvarigt dobbeltsyn ? Og kvalme ? Og er det ikke symptomer på....... ?

Morgenen bragte ingen afklaring på gårsdagens bekymringer. Tværtimod stod de allesammen parat ved køkkendøren, da jeg slog øjnene op efter en alt for tung søvn. Og hverken kaffen eller mine trofaste solsortes næsten håndtamme fodringstillid, lader til at kunne hjælpe på mit tunge humør.

Nærmest tværtimod, for mens jeg sidder her og ser pipdyrenes glæde over tilværelsen, begynder jeg at misunde dem det enkle liv, de lever. Begynder at synke ned i en sump af selvmedlidenhed og selvpineri, jeg ikke har brug for at vælte mig rundt i lige nu.

Og pludselig husker jeg på, at selvom "handling skaber forvandling", kan forvandlingen jo også være negativ, hvis handlingen er.

Så jeg beslutter mig til, at drage ud i den smukke natur, og bruge nogen af de penge jeg ikke har, på noget benzin til den bil, jeg sikkert ikke har råd til at beholde, for at kunne få blæst den hjerne, jeg lige nu har fyldt med gammelt snavs og støv, igennem - så jeg på den måde forhåbentligt senere i dag vil kunne smile af mine bekymringer, og arbejde med dem på den eneste måder, der er.

En bekymring ad gangen, en time ad gangen.

For det eneste, der betyder noget lige her og nu, er - at jeg er ædru.