Pludselig......

..... går det op for mig, at jeg er i fuld gang med at gennemleve det, jeg skrev om forleden dag. At jeg på den mest direkte måde, har følt konsekvenserne af at "bruge for mange skeer".

Jeg har - som de af jer, der læste lørdagens blog  ved - været afsted på besøg hos nogle nye venner, der har en varme og en indlevelsesevne, jeg mange gange savner at blive udsat for. Og jeg har nydt, at bruge lørdagen, og det meste af søndag formiddag, på at tale, snakke, hygge, le, og være alvorlig.

Lidt for meget endda.

For da jeg kom hjem til mig selv søndag middag, opdagede jeg at jeg vist havde brugt alle den weekends "skeer" i løbet af aftenen, ved at være sammen med alle de gode, nye venner, jeg kendte fra Livsstilscenteret.

Jeg væltede direkte om på sofaen - og nærmest bevidstløst forsvandt resten af søndagen for mig. I en sådan grad, at jeg først evnede at finde energi til at gå i seng midt på natten. Altså ikke, fordi jeg var pludseligt opladet af ekstra energi - men fordi jeg ikke havde så meget som bare én lille gnist af energi tilbage i kroppen, der kunne bruges på at tage tøjet af og gå i seng.

Jeg lå bare på sofaen, og stirrede tomt ud i luften, mens timerne passerede sekund for sekund, og mørkets tanker væltede ned over mig, som en syndflod af uforløsthed. Og de løfter, jeg havde givet mig selv, om deltagelse i det sædvanlige søndagsmøde i fællesskabet - forsvandt som røg for en efterårsvind.

Det ville være synd at sige at jeg så kunne sove længe derefter, for efter bare 3 timers søvn, var jeg lysvågen igen, og havde fornyede mørke tanker drønende rundt i hjernen. Med samt en pludselig krystalklar viden om, at jeg ikke var - undskyld mit franske - "fem potter pis værd".

Det tog mig mere end tre kvarter, at få skrevet og afsendt en sms og en e-mail, til de to steder, jeg er forpligtet til at give besked, såfremt jeg ikke kan møde op på det af systemet tilbudte påbud.

Femogfyrre minutter, hvor jeg gentagne gange opdagede at jeg sad og gloede på det ord, jeg lige havde skrevet, uden at fatte hvad det betød.

Hvilket har været medvirkende til at få mig til at forstå - nu, hvor der er gået en hel del timer siden imorges - at jeg i weekenden har brugt alt for mange af de næste dages "skeer". Eller, som en god ven også udtrykker det, brugt noget mere, end den enkelte dags klippekort.

Jeg er derfor, i de næstkommende dage, mere sporadisk leverende af blogindlæg herinde, kære læser. Og håber bare, at jeg kan få lært mig selv, at så længe jeg er nede i "min" depression, er der ikke særligt mange "skeer" at gøre godt med dagligt, og blive bedre til at strække dem, så de varer hele dagen.

Jamen så kunne jeg da bare lade være med at bruge energi - "skeer" - på at skrive denne blog, og bare fortsætte med at ligge og glo lige ud, kan jeg høre nogen tænke. Men nej - mit behov for at kunne holde mig bare minimalt i gang, når jeg er helt nede, bliver dækket når jeg endelig får sat mig ned ved tastaturet. Og er medvirkende til, at jeg stadig kan føle mig som et selvstændigt, tænkende væsen.

Også selvom jeg måske må låne af morgendagens "skeer" for at kunne gøre det. Samt bruge - som i dag - temmelig lang tid på at kreere dagens blog. Bare én linie ad gangen, hvorefter jeg "lukker ned" igen.

Men sålænge jeg er ædru, overlever jeg også det.

Samt muligheden for, at Systemet ikke vil anerkende mit behov for at kunne "lukke helt ned", og ikke deltage i deres tilbud.

De kan ikke slå mig ihjel - kun sulte mig.

Og jeg trænger jo alligevel til at tabe nogle flere kilo.