fredag den 21. april 2017
Bagefter.
Ind i mellem bliver jeg mindet om, at livet er temmelig forgængeligt. At det har evnen til at kunne stoppe ganske pludseligt, og bare efterlade et tåget minde, et aftryk, der langsomt driver bort i vinden.
Hvilket altid får mig til at spekulere på, hvilket aftryk jeg selv kommer til at efterlade, når min tid i denne eksistens er overstået. Bliver det kærlige tanker, der bliver sendt mod mit minde, eller vil det være eder og forbandelser, der kommer til at forfølge mit flygtende spøgelse ?
Jeg kender mange, der næsten automatisk siger, at bare det ikke er ligegyldighed, de efterlader som minde, bare der i det mindste bliver tænkt på dem, så er de glade. Og jeg kan på en eller anden måde godt forstå dem.
Men så længe det er op til de mennesker, der bliver efterladt når jeg fortsætter til den næste verden, at definere hvilket minde, jeg efterlader mig, vil jeg kæmpe for at det bliver godt.
Ikke fordi, jeg har et eller andet ønske om, at efterlade nogen voldsom stor arv - hverken økonomisk eller mentalt - eller efterlade et eller andet litterært storværk, der vil kunne forandre verden. Ej heller har jeg nogen tanker om, at der vil skulle være landesorg eller 2 minutters stilhed, når jeg om forhåbentlig mange år efterlader min krops hylster og søger videre.
Den slags storladne tanker vil jeg lade politikere og andre megalomane eksistenser forsøde deres hverdag med. Og i stedet håbe på, at når tanken om mig strejfer mine efterkommere - hvad enten disse er udsprunget af mine egne lænder eller har andet ophav - så vil man med et stille smil mindes alle mine eskapader, alle mine up's and down's - ja, mindes hele mit liv med varme i øjnene, mens der bliver sagt de for os alle så rigtige ord:
Han var nu ikk' så ring' endda.
Så vil jeg kunne hviske et "Tak i lige måde" tilbage fra den åndeverden, jeg måske er i, og på den måde fuldende den cirkel, der blev startet ved min fødsel.
Dystre tanker ? Det synes jeg ikke. Men tanker, der sætter den hverdag, der omgiver mig, i relief, og lader mig huske på, hvad der er vigtigt i livet.
Kærlighed og medmenneskelighed.
Jeg tror lige, at jeg snupper 24 timer mere sammen med jer allesammen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar