Uchiyama Sencha.

Natmørket har sænket sig udenfor. Mine morgenfløjtende vingevenner tier stille nu, og gemmer sig let forpjuskede i grene og buske, inden et tiltrængt hvil begyndes. Og den første af forhåbentlig mange kopper grøn uchiyama sencha the er næsten drukket.

Igennem længe har jeg kunnet mærke, at min krop havde påbegyndt endnu en degenererende cyklus, hvor vægten gik op, blodtrykket steg, trætheden sænkede sig over mig, og humøret gik ned. Så derfor besluttede jeg for nogle dage siden, at gå igang med endnu en udrensning af kroppen, og samtidig forsøge at sætte min dagligdag på plads igen.

Herunder også de nok så berømte 6 daglige måltider, der skal medvirke til at holde min forbrænding igang, og mit tarmsystem i top.

Væk er kaffen igen. Væk er de småhyggelige måltider med det lille ekstra swung, der smagte så godt. Væk er det hvide sukker.

Og ind kommer salaten, frugterne, det grove rugbrød (som fra nu af bliver hjemmebagt), ingefæren, grøntsagerne, og den grønne the........

Grøn japansk uchiyama sencha the.

Tilberedt, som var det en japansk the-ceremoni, jeg skulle igennem, samt fremstillet og nydt kopvis. Med indlagt rensning af thepotte imellem hver kop.

Det er faktisk rigtigt hyggeligt, sådan at bruge al den tid på hver enkelt 2,5 dl friskbrygget the. Og jeg opdager, at lige så snart jeg har drukket den første kop, dukker sulten op i maven - et ganske godt tegn på, at der er sat gang i forbrændingen igen, selvom det ikke er lang tid siden, jeg spiste sidste lille måltid.

Ikke fordi jeg tror, at der nu pludselig vil rasle kilo af mig, men tanken om det hjælper med til at holde fast i intentionerne - og fortsætte det gode arbejde. Så kan det forhåbentlig også hænde, at mine forskellige sygdomme enten holder op med at udvikle sig - eller endnu bedre - begynder at fade ud.

At jeg så lige har haft lidt dage med nærmest tvungent ophold i hjemmet og under dynen, på grund af netop min mave og mine tarme, betyder mindre. Det er jo hvad der kan ske.

Hovedsagen er, at jeg kan begynde at føle mig selv som værende mere tilstede, end jeg har været længe - på trods af jævnlige dyk ned i den totale træthed og den fuldstændige tankesløvhed.  Bare jeg kan huske mig selv på de to ting, der betyder mest for mig i disse dage - den, der altid er der; min ædruelighed - og den, der opstår på lørdag; min mærkedag.

Begge dele når jeg kun, ved at tage én dag ad gangen, og huske på hvor jeg var, da jeg var aktiv alkoholiker. Og helt ærligt - både af hensyn til min krop og min psyke:

Hellere grøn the, end grøn Tuborg.