Forår starter med R........

........ som i Regnvejr.

Mine vinduer er våde igen. Lange regndråbespor hænger nedad dem, og gør udsigten besværlig. Samt giver småting et lettere futuristisk udseende, når deres refleksioner fordrejes gennem dråbernes bløde genspejlinger.

Mine fjerede morgenvenner skutter sig i læ under hækken, og holder sig tilbage fra at hente andet end det mest nødvendige føde fra de krummer, jeg lagde på terrassen i går. Kun vipstjærten går uanfægtet på græsplænen og snupper uforsigtige insekter, der troede regnvejret beskyttede dem mod at ende i en fuglemave.

Det er morgen. Samt dagen, hvor min sidste druktur startede, og min sidste blackout rev timer ud af min hukommelse. For sidste gang.

Og dagen før dagen, der betød en fuldkommen omvæltning i mit liv.

Hvor langt er jeg kommet siden ? Hvor meget har jeg fået fuldendt, af de løfter jeg gav mig selv ? Er jeg helbredt eller kører mine sygdomme stadig på højeste blus ? Er mine tankemåder stadig de samme, eller hænger jeg fast ?

Og har jeg tilgivet ?

Alt sammen noget, jeg vil bruge dagen i dag på at reflektere over, og finde ud af at sætte ord på. Ord, jeg kommer til at dele med jer, kære læsere. Men allerførst vil jeg bruge dagen på at se, om Systemet stadig mener jeg skal bruge af min ikke-eksisterende økonomi, og møde op i Projektcenteret.

Så regnvejret udenfor, der skaber grobund for vækst på markerne, og blomster på planterne, kommer til at skabe baggrund for dagens timelange rejse mod kanten af kommunen. Og mens vinduesviskerne på den bus, jeg kommer til at køre med, rytmisk fjerner dråberne, vil jeg huske på, at selvom foråret starter med R, som i Regnvejr, starter det også med R.......

....... som i Ro. Sinds Ro