Temperaturen stiger.................

 ................... langsomt udenfor, mens fuglene åbenlyst mærker foråret strømme igennem sig, og fylder verden med den ene mere pragtfulde sang efter den anden.

Udenfor mine vinduer er der ikke en vind, der rører på sig. Alting virker, som venter verden bare på at jeg skal begynde at leve igen.

Det er vel også på tide, at se om verden er værd at springe ud i, og opgive den håbløse kamp mod et system, der ikke er gearet til mangekantede mennesker, men kun vil acceptere, hvad der kan passe ned i de på forhånd lavede huller.

Alle andre må forberede sig på at skulle kæmpe.

Det er bare ikke altid muligt. Især ikke, når de der mørke huller viser sig i horisonten, og får tankerne til at være mere klistrede end sirup, og mere selvødelæggende end Donald Trump. Eller er det omvendt ?

Under alle omstændigheder er jeg nødt til at prøve at lægge mine våben, og undlade kampen. Ellers er jeg bange for, at jeg ender med at systemet klipper mig i småstykker, for at få mig passet ned i deres huller. Og med den alder jeg har, er det sikkert også snart på tide at holde op med at tænke oprørstanker,

Og overgive sig til trøstesløsheden........................

Mens jeg sidder og skriver denne dags klumme, lytter jeg adspredt til de sange, jeg har lagt links til ovenfor. Og smiler sagte, mens det går op for mig, at gnisten aldeles ikke er slukket i mig endnu. At jeg stadig ikke er blevet bøjet på plads i konformitetens hellige navn.

Jeg skal stadig have undersøgt, om verdenen er værd at springe ud i, men der er da masser af tegn på at det netop er det, den er, verdenen.

Værd at springe ud i. Igen.

Og lade mig fange af alle de vidunderlige følelser, der forhåbentlig ligger og venter på mig. Drikke af kærlighedens kilder, og spise venskabets brød i selskab med ligesindede.

Så selvom det hele med jævne mellemrum ser håbløst ud, og den verden, der omgiver mig virker som ville den helst kaste mig ud i et frit fald, er jeg ikke slået tilbage til start igen. Og mine tanker kan stadig finde vej gennem det morads af håbløshed, der ind i mellem fylder min hjerne og mit sind.

Muligvis vil der nu og da gå længere tid mellem de nye indslag her i bloggen - tid, jeg sikkert bruger på at bekæmpe den indvendige trøstesløshed - men, kære læser, der skal mere end et rigid system til at stoppe mig med at plante mine sprogblomster mellem dine ører.

Jeg håber, du har nydt al den musik, jeg har link'et til i dag. Den er der naturligvis også en mening med - som alt i tilværelsen.

God weekend.