Udadreagerende

Det er da det, jeg skal være.

Udadreagerende.

Hvis altså jeg kan stole på alle de forskellige eksperter, der med tiden har udtalt sig i kilometervis af bøger om, hvordan man bekæmper en depression. Eller - for nu at bruge et godt gammelt dansk ord, der betyder nøjagtigt det samme - en nedtrykthed.

Og det er vel egentlig det, jeg mest af alt er - nedtrykt.

Så jeg har vendt mig mod eksperterne, og spurgt dem, hvad jeg dog skal gøre, for at få det bedre og slippe af med den der dumme nedtrykthed

De bliver lidt tavse, når jeg bruger ordet "nedtrykt" istedet for "depressiv". Helt slemt bliver det endda, når jeg med pokeransigt fortæller dem, at det er nøjagtig det samme. Og straks haler de den ene forklaring efter den anden op af hatten, mens de bruger masser af ord på at sige, hvad jeg netop har sagt.

Jeg føler mig nedtrykt.

"Jamen der er skam forskellige grader af depression og forskellige grader af nedtrykthed, der hver for sig har forskellige behandlinger og forskellig medicin, der med garanti kan få det hele til at forsvinde, og efterlade dig med en lykkelig fornemmelse i kroppen, der ikke forsvinder før du er blevet nedtrappet af den medicin, du så har været nødt til at sluge i et halvt års tid - eller mere", udtaler de skråsikkert.

Hvorefter der bliver nikket vidende af disse hvidhårede og stålbrillebærende unika, der alle kender hver deres helt succesgaranterede behandling, som vil ende med at koste samfundet uanede mængder af penge i støtte, konsultationer, og medicintilskud.

Samtidig med, at jeg skal være "udadreagerende" i min hverdag - "udadreagerende" i mine tanker - og "udadreagerende" i mine følelser. Hvis altså disse for min mentale sundhed så uundværlige eksperter får deres vilje.

Jeg kan næsten fortvivles over hele den mængde forskelligtrettede informationer og alle de guldbelagte råd - ja, guldbelagte, for de er dæleme dyre - jeg bliver udsat for, hvis jeg nu vælger at bruge min tid på at gå "i behandling" for min nedtrykthed.

Så istedet vælger jeg, at bruge den enkle og ganske gratis behandling, livet og naturen altid tilbyder, hvis bare jeg kigger godt efter.

Doseret som medicin efter behov, og indtaget med glæde dagligt :

En halv times kiggen på det vipstjærtepar, der endnu en gang har indtaget min græsplæne, og som nu finder morgenmaden i den.

Efterfulgt af indsnusning af alle de dufte, vinden bringer med sig ind gennem mine åbne vinduer - røgduften fra naboens brændefyr, lugten af en nærliggende bondemands markspredte komøg, den kølige morgenduft af dugdråber i luften, blandet med dampen fra den kaffe, der er i mit morgenkrus.

Samt en viden om, at jeg senere, efter at have kreeret dagens blog og nydt et morgenbad, vil tage afsted på besøg hos nye venner, og dér sikkert kunne nyde samværet og varmen fra smil og latter.

Udadreagerende ? Jeps - og så har det kostet gratis........