Hastige overvejelser.

Altså........ Sidder håret godt nok ? Mon jeg kan nå at forberede det hele ? Den virker lidt vandet, den fisk ? Kartoflerne..... mon ikke jeg kan krydre dem med timian og rosmarin ? Eller bliver det for meget ?

Gud - jeg skal også huske at tænde stearinlys........

Mange forskelligartede tanker farer igennem mit lille, og i øjeblikket overbebyrdede hoved. Alle har de én oprindelse. Det kommende besøg. Alle sejl er sat, for jeg vil ha' at det skal være hyggeligt herhjemme. Og for den sags skyld også dufte godt.......

Det er noget i retning af 20 år siden jeg sidst havde muligheden for at få besøg på dén måde. Og selvom det dengang var en succes, er det jo ikke sikkert, at det bliver det denne gang. For det første er det forskellige personer, der er tale om, og for det andet er jeg jo selv blevet det ældre og også desværre mere usikker på mig selv.

Kuldsejlede forhold og ægteskaber har det med at kaste lange skygger i ensomhedens landskab.

Pludselig går det op for mig, at jeg nærmest cirkler rundt om min mobiltelefon, og tjekker den  hvert andet minut. Både for at se om der er forsinkelser på besøget, eller muligvis endda.........

Jeg bliver nødt til at bede mig selv om at holde de der katastrofetanker i snor, så de ikke tager overhånd. Det er jo ikke hverken Lysets Engel eller ærkeenglen Gabriel, der kommer på besøg, vel ?

Lidt forpustet ånder jeg langsomt ud, og får kontrol over mine tanker, mens tusmørket blidt sniger sig ind over landskabet udenfor. Nu kan jeg da heldigvis ikke se, at jeg ikke fik pudset vinduer udven....

Nu må jeg holde op ! Sætte mig ned og slappe af, mens mine kartofler langsomt bager i ovnen, og de lys, jeg har tændt i stue og køkken får lov til at sprede et varmt, blidt skær overalt.

I mine tanker kan jeg både se og høre mit besøg komme nærmere, samtidig med at jeg føler ..........

Ja, hvad er det egentlig jeg føler ? Et nærmere eftersyn får smilet til at vokse frem på mine læber, og følelsens ord stiger klart frem i mine tanker.

Lykke.